- Project Runeberg -  Samlede værker / Fjærde bind /
122

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte handling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 SIGURD SLEMBE

dersom disse skib ikvæll sejlte op med alle min ungdoms drømme

i gave.....? Var jeg nu i stand til at ta imot én — eller kan

et træ to ganger i samme år bære frugt?—Jeg gjør avkall for en
bedre. Men vær god mot mig og lad mig dø i det øjeblik jeg
føler det; ti jeg hadde dog kanske ikke i livet styrke til at bli tro.
Det ord: du skal dø imorgen — hvilken sikker Skriftefader;
det er første gang jeg taler sanhed med mig selv.

TREDJE OPTRIN

Sigurd Slembe, Ivar Ingemundson med nonnen (Sigurds mor).

IVAR (over en sten i bakgrunnen). Jo, her er han! (Gir hånden ned til nonnen.)

Nonnen (uten at sees). Sigurd! (Kommer op.) Ja, der er han!

Sigurd. Mor!

Nonnen. Mit igjænfundne barn! (De ngger længe ved hinannens bryst.) Min
søn, min søn, nu slipper jeg dig ikke mere!

Sigurd. O, min mor!

Nonnen. Du blir borte fra dette slag, ikke sant? Vi to skal
tilsammen vinne et annet rike, som er meget bedre.

SlGURD. Jeg fOrStår dig, mor! (Han fører henne til sæte og kaster sig selv på knæ.)

Nonnen. Ja, ikke sant? Du er ikke så slem som de alle siger,
jeg visste jo nok, bare jeg fik tale med dig ... og nu du er træt
og har forlist dine håb i værden, nu kommer du vei tilbake til
mig, nu har du vel tid! Av hele dit rike unner de dig nok en
liten gård, og der skal vi så leve, ikke langt fra en kirke; ti når
det ringer til ottesang, er vi der alt hos Hellig Olav og følger med
ham in til den større. Der tvætter vi dine sår i vievand og anger;
så mange gode tanker du aldrig kan hugse du har hat, de kom-
mer der imot dig i hvit klædning, der er en gjænkjænnelse uten
ænde og en undring; ti det store er blet smått, men det små stort,
og opdagelser og spørsmål og evig glæde ...! Ikke sant, min søn,
du vil gå dit med mig og leve der med mig, du blir borte fra
dette slag og følger straks?

Sigurd. Mor, nu har jeg ikke grått, siden jeg lå i det hellige
lands avsvidde græs.

Nonnen. Du følger mig!

Sigurd. Ak! dit kommer jeg ikke forbi mine pligter, men
gjænnem dem.

Nonnen. Hvilke pligter har du nu?

Sigurd. Pligter mot den blinde konge jeg tok ut av hans
kloster, pligter mot de mænn jeg førte hit.

Nonnen. Og dem løser du — hvorledes?

Sigurd. Ved at kjæmpe og falle i deres spisse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:39:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/4/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free