Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA STUART I SKOTLAND 131
Dronningen (tier).
Darnley. Stakkels Chatelard, ham har det kostet livet; men
det er spådd, at hvær den som ælsker Eder, skal det koste livet.
Dronningen (tier).
Darnley. O, Maria! — Nej, slange i en kvinneham, onde spill
i en foss der drar menneskene til døden og ler fælt over dem
— jeg skal dog finne det garn som fanger dig, og den rædsel
som overvinner dig; jeg skal dog leve den dag at jeg får dig til
at gråte, Skotlands skjønne sfinks — gråte blod!
Dronningen. Så blir det ikke første gang! (Hun brister i gråt.)
Darnley. Å, Maria, tilgiv mig, jeg er ikke ond; det er blot siden
den dag jeg så dig, at sådanne tanker er vokset i mig; men så
må også du ha magt til at ta dem ut igjæn. O, vis dig mild ...
Dronningen. Nu går jeg til Rizzio! (Hun går.)
TREDJE MØTE
Darnley (aiene). Til Rizzio! Til Rizzio! Jeg går efter! Jeg myrder
ham i den store sal foran alle Skotlands lorder ...! Nej, det traf
blot ham, men ikke henne. Henne må jeg træffe, hun må lære
at frygte! ti hun ælsker blot den hun frygter! Hun sa det selv:
bliv en mann! sa hun. Ja, det skal jeg, og den dåd som gjør mig
til en mann, skal skræmme dig ned til et barn! Lethington har
ret, Morton har ret... hvor er de nu? [Hvad for noget? tak-
nemlighed? taknemlighed mot henne? Daglig håner hun mig,
hun nægter mig kronen, hun lar mig henleve et ørkesløst liv
som skyggekonge, halvt til spot for andre, men helt for mig selv,
og] min ære besudler hun, og min ret gir hun en annen. Min
sjæls nød og elendighed ser hun, men hun lar mig leve i den!
(Der høres musik fra de indre værelser.) Denne musik løftet mig for seks måneder
siden i bryllupsrusens danse, nu finner den mig alene og i onde
tankers natmørke. Men huner blet tilbake i fæstsalens lys — ved
en annens arm! Å, hvor kom høsten tidlig! Avblåst og blekt er
det herinne; jeg kjænte engang blomster, men fik ingen frugter
se. (Musikken flammer op.) Men derinne — hvilken farve og vellyst. Vænt,
vænt ... jeg bryter en kvæll in med hundre stålklædde mænn;
da skal der bli glans som av blå is, og den røde farve skal flyte
henover den! Der er Lethington!— Har også vore tanker ekko!
FJÆRDE MØTE
Darnley og Lethington.
Lethington. Jeg kommer fra et optrin inne i den store sal,
som har sat alle i forbauselse. Dronningen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
