Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA STUART I SKOTLAND 163
smæltet i fortvilelse. Nu måtte nogen komme ham til hjælp, nu
er utsædens tid.
Knox. Til en alvorlig anger, til en stræng bod er han ikke
istand. Han er et rør.
Taylor. Hans kjærlighed til dronningen har dog været hel.
Den måtte kunne utvikles mot en højere.
[Knox. Ja, dersom hun ikke mere blandet sig in.
Taylor. Det har ingen fare. Hun avskyr ham.
Knox. Hvad er nu atter hændt?
Taylor. Hun har forlangt av ham at han offentlig skulde fra-
lægge sig al delagtighed med de sammensvorne; ti ellers kunde
hun ikke straffe disse; — det har han været svak nok til at gjøre.
Men de sammensvorne hævnet sig og beviste at han i sin tid
ændog hadde undertegnet hennes tronfrasigelse. — Dette kan hun
ikke glæmme.
Knox. Ja, se dog hvad han er for en usling.
Taylor. Om hun krævde at han skulde forbanne sin egen mor,
så gjorde han det!]
Knox. Han har altså ævne til hengivenhed?
Taylor. Vidunderlig! Men han kan ikke styre den; — således
plaget han henne fremdeles med skinsyke.
Knox. Nu er jo Rizzio død?
Taylor. Så var han skinsyk på den døde Rizzio. Han tillot
ikke dronningen at hædre Rizzios minne. Derav kom det værste:
den gang dronningen fik sin søn, var hun bevæget som alle unge
mødre og forlangte at se faren; men i et anfall av hævnlyst lot
han som han ikke visste det var hans søn! — Dette tilgir hun
ham aldrig!
Knox. Han er en blanding av et trossigt barn og av uredelig
svakhed.
Taylor. Men dette barnlige var en gang så fullt av kjærlighed
— derav blev også dronningen fortryllet. Hadde hun så hat den
karakterens ranke vækst hvorom hans sjæl kunde slynge sig, så
var han nu en mann. De har begge skyll.
Knox. Han vugger på hennes luner som de spåner barn kaster
i en dam, og hvortil de selv gjør kunstig storm. Hør, William,
med dette vil jeg ikke ha at gjøre. — Jeg har alvorligere ting.
(Læser.)
[Taylor. Tilgiv mig, herre, jeg har selv ingit ham denne tanke;
han længes nu.
Knox. For din gode hensigts skyll tilgir jeg dig; men du burde
ha inset at for den sort usikkre længsler har jeg ingen tid. (Læser.)
(Pause.)
Taylor. Jeg var selv likeså ussel da jeg første gang kom til Eder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
