Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laura. Ja, det er bedre; her er også mere rum.
(En pause.)
Axel (over Lauras stol). Og din nye ballkjole, min første gave til dig
— den skulde ikke friste dig? Blåt flor med sølvstjærner i? De
skal ikke gå op for første gang iaften?
Laura (smilende). Nej — den ballaften hvor mor er borte, kan
stjærnerne ikke lyse.
Axel. Vel, jeg skal sende atterbud. (Går.)
Amtmannen (læsende). Kanske det dog er bedre at jeg skriver et
par Ord. (Axel stanser.)
Fruen. Ja, du gjør det best.
Matilde (trær in, fulgt av en tjener, som åpner begge dører). Frokosten er færdig.
Amtmannen (idet han tar fruens arm). Behold sjalet på, min beste; det
er koldt gjænnem forstuen. (De går.)
Axel (byr Laura armen og går efter). Kunde jeg få tale et par ord med
dig, forinnen vi gik in? (Stanser ved døren.)
Laura. Nu skal vi jo spise.
AXEL (til Matilde, som står bak og vænter). Værs go’. (Hun går, tjeneren følger.)
ANNEN SCENE
Axel. Laura. Senere Matilde.
Axel. Du er ikke til at bevæge? — Ta med på dette ball!
Laura. Ja, det kunde jeg tænke at det var derom.
Axel. For min skyll!
Laura. Men du så selv. Mor og far ønsker det ikke.
Axel. Jeg ønsker det.
Laura. Når mor og far ikke vil?
Axel. Du er altså først deres datter — og siden min hustru?
Laura (ler). Ja, det er da naturligt.
Axel. Nej, det er ikke naturligt, ti for to dager siden lovte
du at forlate far og mor og følge mig.
Laura (ler). På ball? Nej, det lovte jeg ikke.
Axel. Hvorhen jeg vil.
Laura. Men dette vil du ikke, søte Axel; — for det går slet
ikke an.
Axel. Jo, det går an, hvis du vil!
Laura. Ja, men jeg vil ikke.
Axel. Samme dag hørte du også at mannen er konens herre;
du må ville gå fra dem, når jeg vil; — derpå gav du mig din
hånd, lille egensindige.
Laura. Det var jo nætop for bestandig at kunne bli hos far
og mor at jeg gjorde det.
Axel. Så det var det. — Du vil altså ikke bli hos mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
