Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Axel. Men da vil jeg skylle dig alt og føle avhængighed.
Amtmannen. Du vil heller skylle din onkel?
Axel. Han gir mig intet. Jeg må kjøpe det.
Amtmannen. Så? — Med hvad?
Axel. Med mit arbejde og med — ja, du vil dog låne mig litt?
Amtmannen. Ikke en skilling.
Axel. Men hvorfor?
Amtmannen. Det skal jeg sige dig: fordi min svigersøn er min
svigersøn og ikke en spekulerende sakfører, der sitter for åpne
dører og byr sig frem med skilt på.
Axel. Er sakførerstanden uhæderlig?
Amtmannen. Det er den ikke. Men du er optat i en av
landets ældste og rikeste familier, hvis fortid du pligter at ære, og i
denne familie har søn efter far i uminnelige tider været
ejendomsbesiddere, ikke embedssøkere, ikke lykkejægere. De hæderlige
embeder jeg har hat, er mig alle tilbudt, ikke forlangt, og heller
ikke du skal sjakkre med din eksamen eller dine talenter, men
sitte rolig her; så tilbyr man dig mere æn du ønsker.
Fruen. Men, kjære ven, ophiss dig ikke! Du blir så dårlig
bakefter. La os få dette ordnet uten strid. Axel, han tåler ikke
anstrængelse, vær dog fornuftig. Laura, hænt din far et glas vand.
Min ven, kom, la os gå tilbake til spisestuen.
Amtmannen. Takk, jeg har ikke mere nogen appetit.
Fruen. Der kan du se. Axel, Axel!
Laura. Fy, Axel!
Fruen. Sæt dig, min ven, sæt dig! Gud, hvor du er het!
Amtmannen. Her er også så varmt.
Frufn. Det er kakkelovnen. Matilde, slukk! slukk!
Laura (til Aksel). Ja, du er en god en, du!
Amtmannen. Sæt — sæt stolene tilrette! (Det sker.) Og bordet!
(Det sker.) Nu er det bedre.
Fruen. Der kan så let forefalle noget, når en fremmed
kommer in.
Amtmannen. Men dette? — Jeg er aldrig før blet motsagt.
Fruen. Det sker én gang og så aldrig mere! Han vil snart
lære hvem du er, og hvad han skyller dig.
Amtmannen. Og den første gang ... av min svigersøn.
Fruen. Han vil også angre det, så længe du lever, og når du
er død, aldrig få ro. Vi må håbe at den kjærlige omgang i vort
hus vil forbedre ham. — Axel er også i den senere tid som
forhekset.
Laura. Ja, ikke sant?
Fruen. Gud, Laura, har også du —?
Laura. Nej, jeg intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
