Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matilde. De kan kun være glad over at dette er kommet.
Axel. Skinsyken — eller — hvad mener De?
Matilde. Den har hjulpet henne. Nu er hun på vej til at
ælske Dem.
Axel. Nu —?
Matilde. Kjærligheden kommer ofte således — helst hos den
der er gjort usikker.
Axel. Og De skulde være offer?
Matilde. Det er jeg vant til.
Axel (nærmere, hurtig). De må selv ha ælsket, Matilde?
Matilde (stusser, siger derpå). Det har jeg også.
Axel. Ulykkelig?
Matilde. Ikke lykkelig; men hvorfor tror De det?
Axel. De, der har oplevd sådant, har mindre egenkjærlighed
æn vi andre og er istand til mere.
Matilde. Ja — kjærligheden er altid en invielse, om ikke altid
til det samme.
Axel. Undertiden gjør den kun ulykkelig.
Matilde. Ja, mennesker uten inhold — og uten stolthed!
Axel. Jo mere jeg kjænner Dem, des mindre. Hvad er det
dog for en mann som De kan ha ælsket uten gjænkjærlighed!
Matilde (dæmpet). En mann jeg nu er meget taknemlig; ti det er
ikke mit kall at bli gift.
Axel. Hvad er da Deres kall?
Matilde. Et man ikke gjærne taler om, før man vet det har
lykkes. — Men uten ham hadde jeg næppe opdaget det.
Axel. Og nu er De rolig — har ingen længsel?
Matilde (hæftig, som alt følgende). Jo, den længsel at rejse — långt,
langt! At fylle min sjæl med store billeder — å, har De godhed
for mig —
Axel. Matilde, jeg har mere: den varmeste taknemlighed, å,
ænnu mere, jeg —
Matilde (avbrytende). Vel, så forson Dem med Laura! Så får jeg
følge hennes forældre til utlandet! ... Å, kommer jeg nu ikke
bort, langt bort, så er der noget i mig som dør!
Axel. Rejs, Matilde! — De siger det, så jeg tror Dem!
Matilde. Jeg rejser ikke, før I er forsonet! Vi skal dog ikke
alle tre bli ulykkelige ...! Nej, jeg er det ikke; men jeg blev det,
hvis I blev det — og hvis jeg nu ikke fik rejse!
Axel. Å, hvad kan jeg gjøre til det?
Matilde (hurtig). Bli her for at ta godt mot de gamle! Vær så
mot Laura som om intet var, og hun tier!
Axel. Hvorfor tror De at hun tier?
Matilde. Av alt jeg har gjort for det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
