Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JORSALFAR 247
viede dronning! (Fører henne motstridende frem.) Gardarikets bleke mø, som
fulgte hit til de fremmede! Har du grått? — Lad mig se? Ja,
du har grått! — Bryd dig ikke om det, du! — Jeg ælsker ikke
henne som kom hit idag — pytt! Men Øjstejn, ser du, han har
forstøtt sin bror; er ikke det styggt, Malmfrid?—Det er her jeg
har ondt, og her; — hvor jeg skal hævne mig på ham! Kom
hit, skal du høre, hit, hyss! Hun som kom hit idag, hun som
heter Borghild, hun skal hævne mig! Nu føder hun mig en søn;
ti Øjstejn har ingen søn! Så kommer min æt på tronen — og
jeg vinner! — Ha, ha! hørte du: Øjstejn hadde også sendt bud
efter henne; men jeg kom først, jeg kommer altid først, for jeg
er den største.
BORGHILD (som har ståt i stille forfærdelse, sliter sig med et rykk løs). RæddSOmt! ––
A! –– (Vil falle om, gripes, føres ut til venstre.)
FEMTE SCENE
De forrige (uten Borghild og følge).
Sigurd. Bare der kom regn! — Men det måtte falle like her
... eller her! ... Hvorfor kommer ikke mine mænn og hjælper
mig? Vet de ikke i hvad nød jeg er? (Mænnene trænger sig om ham.)
Otar Birting (gråtefærdige Herre konge, her står de allesammen!
üC OS QOg!. (De nærmer sig ænnu mere.)
Sigurd (skriker). Blåmænnene omringer mig, ser I det ikke? Sigurd
Magnusson, Normannakongen, roper på sine mænn! Fræls mig!
Li Ugg in! (Drar sit sværd og styrter frem, alle viger untagen Otar.)
Otar (kaster sig på knæ). O, herre, for Jesu dyre blods skyll, kom til
Eder selv!
Sigurd (stiiie). Er du engelen fra Sidon?
Otar. Otar, Eders kjærtesvenn, er jeg. Se ret på mig!
Sigurd. Hvad vil du, vesle kryp?
Otar. Jeg ælsker Eder, store, syke konge!
Sigurd (ryster På hodet). Ingen ælsker Sigurd.
Otar. Jo, jeg, jeg, jeg!
Sigurd. Men det må du ikke gjøre, Otar; jeg er så ond; mange
har prøvd det, men måtte gi det op. Rør ikke ved mig, du
skjærer dig på mig, gutten min.
Otar. Herre Gud, vi må dog ælske dig, fordi om du har fejl.
Du er allikevel det herligste vi har!
Sigurd. Hvad er dette for en sort orm som kryper op over
mig her? (spænner ham fra Sig.) Ja, slikt hører Sydlænderne til; der er
ikke alt godt, der heller.
OTAR (hænter begejstret en herlig, overmåde stor bok). Nej, her må et mirakel
til! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
