Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 SIGURD JORSALFAR
Sigurd (som går med svære skridt). Den store kejser av Myklagard be-
faler at idag skal alt ondt ryddes av hans rike!
Otar. Her er en bok, den dyreste i landet og den kosteligste
i værden; I bragte den selv med fra Eders rejse. Læg Eders
hænder på den og bliv frisk! (Aiie omringer dem.)
Sigurd (griper boken, ser på den, kaster den). Tvi være den og dig, som
Siger Slikt kan bærge mig! (Alle forfærdes og viger fra ham.)
OTAR (griper boken, kysser den knælende, rejser sig mot kongen). Skam dig, herre!
— Vei er jeg den yngste her og den simpleste; men jeg vil sige
hvad alle mener, at vi føler skam og forfærdelse ved dig, at ingen
av os tænkte at måtte leve en så sørgelig dag som denne, da du
ikke kjænner os som ælsker dig, ikke din egen dronning, ikke
dig selv og ikke denne bok! Store konge, kjæmp med dig selv!
Knus dit grænseløse hovmod, og bed om nåde! Å, konge, kjære,
store konge, rejs dig iblant os i din sejersglans, som da du første
gang efter din hjæmkomst gik i messe med dine mænn! Da gråt
vi allesammen av glæde ved at se dig, nu gråter vi av sorg. (Gråter.)
Jeg kan ikke sige hvad jeg vil ... men denne bok holder jeg op
for mig som skjold, den gav mig mot til at tale så djærvelig til
dig! (Knæler.)
SlGURD (står længe aldeles stille, siger så sagte, men bestandig stigende). Tør du, hUS-
mannsgut, du, den usleste av alle mine tjenere, som jeg av nåde
lar æte mit brød, tør du i alle mine høvdingers påhør rejse dig
og gi mig råd? Er jeg ænnu så lite konge, eller har jeg ingen
som her vil værge sin konges værdighed — da skal jeg selv!
(Løfter sværdet; Otar, som har rejst sig, står ubevægelig, med øjet på ham og boken foran på sit
bryst. Kongen lar sværdet falle sagte på hans skulder.) Gud give NorgeS konge nU
og altid en så tro tjener.
Alle. Hil dig, konge! Hil kong Sigurd Magnusson!
Flere (sig imellem, med stor glæde). Nu blev han visst frisk igjæn! Nu
er det over! —
Otar (springer). Nu hænter jeg Vidkunn!
Sigurd Sigurdson. Giv Eder nu fred, herre konge, og følg
mig ut!
Sigurd. Stille; hvor blev gutten av?
FLERE. Der er han! (Han kommer med Vidkunn.)
Sigurd (højtidelig, men stuie). For en stund siden ved mannjævningen
ægget mange av eder mig til at tale; nu da I alle burde ha gåt
imellem, var der ingen av eder, selv ingen av lendermænnene,
som jeg selv har ophøjet, der våget sig til at stanse mig; men
hin lille gut alene, han gjorde det; sit liv våget han! Derfor skal
du til din død bære mærke av dit mot: hermed slår kong Sigurd
Magnusson dig, Otar Birting, til sin lendermann; — om en tid
skal du bli min første.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
