Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 SIGURD JORSALFAR
Dg den uret jeg har gjort dig, vil jeg kalle det land op efter dig,
brOr! (Rejser sig.)
Øjstejn. For meget ondt igår; for meget godt idag.
SlGURD (såres, sætter sig igjæn).
ØJSTEJN (som forgjæves har væntet svar). Ja, brOr, du finner viSSt mig for
jævn; jeg synes hverken om at du skal dra eller vinne nyt land
for Norrønafolket, ti du skal leve her — og længer æn jeg.
Sigurd (ser På ham taus, siger så). Hvad mener du dermed?
Øjstejn (sagte, efter en stund). At jeg inat har følt det påny: jeg lever
ikke længe.
Sigurd. Hvor kommer du på slikt? Du er sejg og hærdet.
Øjstejn. Hm. Der er ting som er for stærke; og dem har der
været mange av i den senere tid.
Sigurd (forfærdet, rejser sig). Skulde jeg være skyll i —?
Øjstejn (efter en stund). Engang inat jeg sat en stund, kom vor av-
døde far in. „Dette går ille,“ sa han; „kom heller du til mig!“
Sigurd (som før). Vor far? — Det betyr —?
Øjstejn (dæmpet). — noget her i brystet som jeg også før har
kjænt. —Ja, nu har du sejret, Sigurd!
Sigurd (dæmpet). Bror ... Øjstejn ... forstår jeg dig rigtig?
Øjstejn. Jeg kjænner mig rammet der hvor jeg altid har visst
at jeg intet tålte. Slikt kan bare ske én gang — og forbi er forbi.
Sejret har du, bror! —
Sigurd (en stund som bedøvet, derpå). Så være Gud mig arme nådig, jeg
er straffet værre æn med døden! Dig har jeg ælsket højere æn
alt i værden, nu må jeg sige det; jeg kan ikke være uten dig, så
klok og god som du er — og så vill og syndig som jeg er! Jeg
trænger dig som råd av min egen sjæl; når du støtte mig tilbake,
støtte du mig tilbake fra mig selv! Hvær gang jeg raste mot dig,
da var det mot mig selv jeg raste, og når jeg har ødelagt dig, så
er det mig, mig, jeg har ødelagt — alt som er magt i mig, vil nu
vænde sig mot mig selv —! Nej, nu må jeg rejse! — Intet i
værden kan hjælpe mig over her uten et dådfullt liv. — Øjstejn,
bror, jeg kan ikke, jeg tør ikke ... be dig om tilgivelse ... det
skriker op av min synd —! Jeg er Kain, den onde Kain; jeg må
nU bli landflygtig SOm han! (Smærten overvælder ham; han sætter sig.)
Øjstejn (om en stund). At jeg ser dette går til hjærtet, bror, er det
første som på lang tid har gjort mig godt.
Sigurd. Kunde jeg be for dig, bror, slik som min sjæl nu
nævner det, så tykkes det mig Vorherre ikke kunde motstå.
Men jeg tør ikke; jeg er for uværdig!
Øjstejn. Er der trang i din sjæl til at gi bod for hvad du har
brutt, sa giv den til dit folk, Sigurd. Offrer du din krigerhæder
for folkets skyll, så gjør du det største d u kan gjøre, (rejser sig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
