Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JORSALFAR 257
— og tar du mit arbejd på dig — som jeg snart må forlate —
da soner du hvad du kan ha syndet mot mig.
Sigurd (rejser sig). Nej, ett har jeg alene trang til, og det er at bli
venner med dig! —Jeg kan ikke holde av folket, mig selv, noget,
før det sker. Jeg vet jeg har ikke fortjent det, jeg vet jeg ikke
engang kan være så god mot dig efter denne dag som jeg burde,
for jeg rår jo ikke altid over mig selv; men forstøter du mig nu,
Øjstejn, så rejser jeg straks, eller det er straks forbi — for jeg
holder det ikke ut — sig mig derfor et godt ord, Øjstejn, bror,
du skal — du tør ikke annet — se på mig! (øjstejn vænder sig bevæget mot
ham, åpner armene, de favnes og kysses.)
Øjstejn. Jeg skulde ha holdt bedre fast ved dig. Der er noget
stort hos dig — jeg burde ikke ha latt mig gjøre sky; du er i
grunnen let at styre som et barn.
Sigurd. Nu har jeg aldrig været så glad — og så sorgfull!
Øjstejn. Nu tror jeg at jeg følger dig til dit husting.
Sigurd. Ja, følg! (Gir hånden.)
ØJSTEJN (tar hans hånd og blir stående taus og ser på ham).
Sigurd. Hvor meget større du er æn jeg, bror!
ØJSTEJN. Dette er et Spørsmål fOr barn! (De går ut av bakgrunnen, hånd i
hånd. Idet kongerre går, spilles en marsch, som fra en vemodig, fæstlig introduktion går over til den
hyldningsmarsch som senere mottar dem ved deres intrædelse på hustinget. Denne marsch går, litt
før tæppet løftes, over i den scenes karakter som der viser sig.)
Sceneændring. Kongehallen. To højsæter til venstre og mindre sæter på begge sider av disse.
Stor larm, idet tæppet går op; en flokk sees at jage rundt med Ingvar av Bø på gullstol, leende,
syngende, ropende; de sætter ham ned med en viss højtidelighed til sang og leverop.
FØRSTE SCENE
Ingvar av Bø. Aslak Hane. Ånun. Otar Birting m. fl.
Ingvar av Bø. Jeg takker eder allesammen! I kan tro jeg blev
forundret, da jeg, i steden for at føres ut for at hænges, blev
båret hit på gullstol.
Ånun. Det kommer derav, ser du, at den hænges ikke som
skal druknes.
Aslak Hane. Nej, det kommer derav, at de som sat vakt hos
dig, nu er gåt over til kong Sigurd, for at følge ham på et nyt tog.
Ingvar av Bø. Ja, jeg hører jo dette.
Aslak. Hvem vil også være hjæmme, når han kan komme ut?
Bare de som ikke vet hvorledes der er derute. Men jeg, som
både har været i England, Jakobsland, Cintra, Al Kassi, Serkland,
Sidon, Palæstina, Myklagard —
Ånun. — gjænnem gullporten —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
