Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDAKTØREN 289
Harald. Ja, du er min visshed! Der kan lægge sig tåke over
mine mål, over vejene jeg skal gå, og stedet jeg står på; selv
over min tro sænker sig stundom tvil; men min kjærlighed til
dig er klar gjænnem alt!
Gertrud. Takk, Harald, takk! Hvad kan så møte os som vi
ikke kan overvinne?
Harald. Du vet naturligvis hvad der er hændt idag?
Gertrud. Jeg aner det.
Harald. Er det sant du er svak? Hvorfor har du ikke sagt
mig det?
Gertrud. Det er ikke sant hvad doktoren siger, jeg er ikke
svak! Men selv om jeg var svak, hvad gjør så det? Jeg lever
med, så længe jeg kan — og så har jeg dog gjort mit, før jeg
bukker under.
Harald. Ja, så skal der tænkes!
Gertrud. Men jeg er ikke svak! Jeg lider, det er sant, og
lide vil jeg, hvær gang du forfølges, eller mine forældre for min
skyll. Jeg har jo drat dem in i dette, som de slet ikke er skapt
for, og derfor smærter det mig, når jeg ser hvor uforberedt det
finner dem, og allermest når de av ømhed for mig vil skjule sig.
Men ændre det kan jo ikke jeg. Det er en kamp for en sak
som du tror er god, og jeg med dig; det er dog bedre æn slet
ikke lide for noget som er godt. Prøv du at ta mig med! Jeg
er ikke svak, jeg er bare sår for dem jeg ælsker.
Harald. Du vidunderlige tro — å, at jeg har dig! (omfavner henne.)
Gertrud. Du skulde høre gamle morfar!
Harald. Ja, hvorledes har den gamle præst det?
Gertrud. Takk, godt, skjønt han ikke mere kan gå ut. Men
han følger dig, og han siger det er rigtigt hvad du vil, når du
bare har Gud med dig. — Ikke sant, Harald, du vil altid bli sådan
som du nu er, god og naturlig? Ikke som disse andre, bare bit-
terhed og ondt og principper og konsekvenser, og hvad de kaller
det, altsammen, som de stikker hværandre med; ti så var det jo
rigtig en forbannelse at være politiker.
Harald. Jeg vil bli hvad du danner mig til! Bak hvær manns
handling kan de se hans hjæm — om han har noget, og hvilket;
eller om han kun har et avtrædelsesrum, d. v. s. intet.
Gertrud. Jeg skal med Guds hjælp prøve at skape dig et lyst,
lunt og hyggeligt hjæm! — Det er rent velsignet med denne tåke,
når jeg i den tænker på sådant som et hjæm, for så blir det
ænnu lunere og tættere! Og så er vi så alene; ingen kjører,
ingen går, vi kan tale ret højt, for tåken dæmper lyden — å, hvor
jeg nu igjæn er glad! Hør, det er ænnu dejligere, når man er
en smule forfulgt; ti så er møterne ænnu fyldigere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
