Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 REDAKTØREN
Redaktøren (ser over skuldrene flygtig på henne). La ingen komme imellem
os i denne stund! Du vet ikke—! Jeg hadde mere æn hundre
ganger i mit liv gjort hvad jeg nu gjør, hadde jeg ikke været
rædd for at folk skulde kalle det affektation, når det kom fra mig
— og ha tilbakevist mig. Gjør det ikke, du! — Og allerminst
nu —! Hånden, Evje! Jeg ber, så alle hører det og ser det —
EVJE (ser ut til at vakle).
Fruen. — Nej, du skal ikke! Ikke føræn han har sluttet sin
bladvirksomhed. Ellers har vi det om igjæn imorgen. Han er jo
ikke sig selv mægtig.
Redaktøren (som før). Jeg slutter.
Fruen. Å, det har han sagt så ofte! Ingen tror det mere. Nej,
den mann som kan drive sit politiske had så vidt, at han mot en
barndomsven i hvis hus han til dette øjeblik daglig er kommet,
kan skrive som mot en forbryder — og det fordi han har en
svigersøn eller en tjener som ikke behager ham — nej, ham ræk-
ker man ikke hånden samme dag artiklerne står.
REDAKTØREN (har hele tiden hat ryggen vændt mot henne og ser ikke på henne). Evje,
du er god, jeg vet det. Hør ikke andres råd nu! — Stunden er
for mig meget svær. — Du gjør en god gjærning! — Din hånd!
— Eller et ord!.....Jeg er stillet så nu— at jeg må ha, hørlig,
synlig, ett menneskes tilgivelse, eller jeg —!
Fruen (med fynd). Ja, angre De! Det har De godt av! Men få
ikke straks tilgivelse; ti det har De ikke godt av! De bør også
én gang lære hvad det er at såre en menneskesjæl. De træffer
bare på folk som De pisker den ene dag, og som faller til fote
den andre — av frygt eller forfængelighed. Og vi andre — Gud
nåde os! — har vi tat det alvorligere med Dem? Nej, vi forstod
ikke hvad det var, før det traf os selv. Men just derfor skal vi
nu ta det som det bør tas! Det onde skal møtes!
Doktoren (bakover tn Gertrud og Harald). Hun er dog sin fars datter, når
det kommer til stykket!
REDAKTØREN (vænder sig nu til henne, knytter hånden ved sin side, men kjæmper svaret
ned ænnu en gang). Du vil ikke gi mig hånden, Evje? Ikke et forson-
lig! ord?
Evje. Jeg tror min hustru har ret.
Redaktøren (næppe styrende sig). Du er en svak mann, jeg vet det —
Evje. — Hvad mener du med det?
Redaktøren (fattende sig). — men vær det ikke denne gang! Kunde
du vite alt, så burde du ikke nægte mig hvad jeg ber om. —
Her er andre tilstede — og derfor —
DOKTOREN. Vi Skal gå! (Harald, Gertrud vil det samme.)
r Fruen. Nej, I skal bli! Han skal ikke ha sinjvilje også denne
gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
