Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 EN FALLIT
Fruen. Hvor bor de nu?
Tjælde. I huset hos en av hans forrige skippere. To små rum
og et kjøkken.
Signe. To små rum og et kjøkken! (stillhed.)
Fruen. Hvad tænker de at ta sig for?
Tjælde. Der går en insamling omkring for at sætte fruen istand
til at overta værtskapet på klubben.
Fruen. Skal hun ha ænnu mer av matlagingen!
Signe. Sendte de ingen hilsen til os?
Tjælde. Det gjorde de visst. Jeg la ikke videre mærke til det.
Hamar (som tildels har ståt på verandaen). Men Møller ... hvad sa han?
Hvad gjorde han?
Tjælde. Jeg vet ikke, hører du.
VALBORG (som har gåt op og ned under den forrige samtale og undertiden stanset). Han
har også sagt og gjort nok.
TJÆLDE (som uavladelig har spist og drukket, blir opmærksom). Hvad mener du
med det?
Valborg. At om jeg var hans datter, vilde jeg aldrig tilgi ham.
Fruen. Kjære Valborg, si ikke sådant!
Valborg. Jo! Den som bringer slik skam og slik ulykke over
sin familie, fortjener ikke dens skånsel.
Fruen. Alle behøver vi skånsel.
Valborg. I én forstand, ja. Men jeg mener at min agtelse,
min hengivenhed kunde han aldrig mere vinne. Han hadde for
dypt mishandlet mig.
TJÆLDE (som har ophørt at spise, rejser sig). Mishandlet dig?
Fruen. Er du allerede færdig?
Tjælde. Ja.
Fruen. Ikke mere vin?
Tjælde. Jeg sa jeg var færdig. — Mishandlet?—Hvorledes? —
Valborg. Ja, jeg kan ikke godt tænke mig en større mis-
handling æn den at la mig inta en løjet stilling, så min omgang
ikke engang blir min, men hviler, som alt, på en bedragersk for-
utsætning. Mit eget væsen, min egen kjole blev jo ændog en løgn!
Sæt at jeg var en karakter som følte en viss trang til at bruke
min stilling som den rike manns datter, bruke den helt ut, like
til dens grænser: ... den dag da jeg opdaget at det var stjålet,
alt det som min far hadde git mig — at det var løgn, alt han
hadde bragt mig til at tro ... ja, da vilde min harm, min skam
heller ikke kjænne nogen grænse!
Fruen. Mit barn, du har intet prøvd. Du vet ikke hvorledes
sådant kanokomme ... Gud, barn, du vet ikke hvad du selv siger!
Hamar. Å, Møller kan, min sjæl, trænge det han får! Han skulde
bare hørt det selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
