Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FALLIT 329
Valborg. Han har hørt det. Nanna har sagt ham det.
Fruen. Hans egen datter! Barn, er det om sådant I skriver
til hværandre! Så tilgtve Gud eder begge!
Valborg Å, at vi er sanne, tilgir han os nok.
Fruen. Barn, barn!
Tjælde (kommer henimot Valborg). Du fatter visstnok ikke hvad handel
er. Idag hæld, imorgen uhæld.
Valborg. Aldrig skal nogen få inbildt mig at handel er lotteri.
Tjælde. Den sunde ikke.
Valborg. Ja, det er den Usunde jeg dømmer.
Tjælde. Men selv den sundeste må tåle svære overganger.
Valborg. De overganger som nærmer sig en krise, holder
ingen ærlig mann sin familie eller sine kreditorer uvidende om
— Gud, som Møller har bedraget sine!
Signe. Valborg taler bestandig om handel!
Valborg. Ja, jeg har hat lyst til handelen, fra jeg var barn.
Jeg dølger ikke for det.
Signe. Du tror i alle fall at du forstår dig på den.
Valborg. Ånej; men man skaffer sig jo gjærne litt insigt i det
man har lyst til.
Hamar. Og til at dømme om Møllers færd skal der ikke stor
insigt i handelen. Den var forståelig for enhvær — likesom hans
families! Hvem har slåt så stort på det som Møllers? Jeg husker
Nannas slæp. —
Valborg. Nanna er min beste veninne; jeg ønsker intet utfall
mot henne.
Hamar. Deres højhed tillate mig at det går an at være — æn-
dog en meget rik manns datter og dog at føre et mindre hof-
færdigt og forfængeligt væsen æn — æn den som jeg ikke tør
nævne.
Valborg. Nanna er hverken hoffærdig eller forfængelig. Hun
er en tilbunds sann karakter, som hadde ævne til at være hvad
hun trodde hun var, den rike manns datter.
Hamar. Har hun nu „ævne“ til at være fallentens?
Valborg. Det har hun. Nanna har solgt alt, hvært smykke,
hvær kjole, hvær stubb hun ejde, på auktionen. Det hun går i,
har hun tjent, eller lånt for senere at tjene det.
Hamar. Tør jeg spørge: har hun ikke engang beholdt strøm-
perne?
Valborg. Hun har sendt alt på auktionen.
Hamar. Hadde jeg visst det, vilde jeg sandelig ha infunnet
mig der.
Valborg. Ja, der var saker nok at forlyste sig med og visst-
nok også dagdrivere nok som ikke unså sig for det.
Bjørnson: Samlede værker. IV. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
