Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 EN FALLIT
Signe. For det er ænnu kjedeligere.
Hamar. Nu vil jeg sige dig én ting: jeg tåler snart ikke længer
den måte man her behandler mig på!
SlGNE. Ja Så. (Hun tar sin ring av og lar den gli mellem peke-og tommelfinger, mens hun
gynger og synger.)
Hamar. Jeg vil ikke en gang tale om hvorledes du er. Men
se nu Valborg! Se din far! Har han ænnu en eneste gang så
meget som budt mig at ride på Brunen?
Signe. Så har han hat annet at tænke på som kanske var vig-
tigere. (Synger igjæn.)
Hamar. Nej, vær nu snill, Signe! — Og da må du inrømme
mig at intet kunde være naturligere! — Ja, rent ut sagt — for til
dig kan jeg jo sige hvad det skal være — jeg, som skal bli hans
svigerson, og som er kavalerist (og andre sønner har jo ikke din far)
— kunde jeg ikke næsten vænte.....at han forærte mig Brunen?
Signe. Ha, ha, ha!
Hamar. Er det da så urimeligt?
Signe. Ha, ha, ha!
Hamar. Hvorfor ler du av det, Signe? Jeg skulde dog mene
at det kastet glans over huset, når mine kammerater beundret min
hæst, og jeg kunde svare: den har min svigerfar forært mig! —
For du må vite at der finnes ikke dens make i Norges land.
Signe (stanser stolen). Og derfor skal du ha den? Ha, ha, ha!
Hamar. Jeg tåler ikke dette!
Signe. Kavaleriløjtnant „Makeløsa på hæsten „uten make“. Ha,
ha, ha!
Hamar. Signe, nu holder du op!
Signb (syngende). Hvor du er morsom!
Hamar (nærmere). Hør nu, Signe! — Ingen har så meget at sige
hos din far som du. Hør nu, Signe! — Kan du ikke snakke litt
alvorlig med mig et øjeblik?
SlGNE. JO, Så gjærne! (Begynner atter at synge.)
Hamar. Jeg tænkte mig til, at hvis jeg nu ejde Brunen, så vilde
jeg bli her i sommer og tilgagns ride den in. (Signe stanser både stolen og
sin sang. Hamar kommer hen og læner sig over henne.) Og Så rejste jeg ikke tÜ
byen før til høsten, og da fulgte du Brunen og mig in en tur.
Skulde du ikke synes best om det så?
Signe (ser en stund på ham). Du, min ven, du tænker det altid så smukt ut!
Hamar. Ikke sant? Men det hele beror jo nu på at du får
hæsten av din far — hvad, søte Signe?
Signe. Og da vilde du ikke rejse fra mig i hele sommer?
Hamar. — ikke i hele sommer!
Signe. Men bli her og øve Brunen in.
Hamar. —bare øve Brunen in!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
