Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FALLIT 377
Fruen. Siden jeg så vanskelig kan gå, mener du? — Ja, det er
også bare en opfinnelse for at få dig til at trille mig, det.
Tjælde (sukker). Ja, kjære Nanna, det er godt du kan ta dette
muntert. Men at du skulde være den eneste som fik så tungt et
mærke fra vor ulykkestid —
Fruen (avbrytende). Glæm du ikke dine hvite hår! De er også et
mærke, skjønt et vakkert et! — Og hvad min sygdom angår, vet
du jeg takker Gud hvær dag for den! Først er den næsten
smærtefri, og dernæst lar den mig føle eders godhed mangefold.
Tjælde. Du synes du lever gode dager, du?
Fruen. Ja, det er visst — rigtig efter mit eget sinn.
Tjælde. At kunne kjæles for, og selv kjæle for os allesammen?
Valborg (i vinduet). Nu er jeg færdig med Opgjøret.
Tjælde. Blev det ikke som jeg sa?
Valborg. Næsten på en prik. Skal jeg straks føre det in i
hovedboken?
Tjælde. Hå, hå! Du er glad, siden det har hast?
Valborg. Ja, det er visst! En sådan forretning!
Tjælde. Og den frarådet både du og Sannæs på det stærkeste!
Valborg. To så kloke hoder!
Fruen. Ja, far er eders mester, barn!
Tjælde. Ja, det er en annen sak at være fører for en liten hær
som rykker frem, æn for en stor på tilbaketog, (vaiborg gir sig i færd
med hovedboken.)
Fruen. Og dog hadde vi tungt nok for at gi op.
Tjælde (hen for sig). Ja, ja — ja, ja —! Du kan tro jeg tænkte på
dette inat. — Hadde han føjet mig den gang, han deroppe —
hvorledes hadde så vi set ut nu? Se, det tænkte jeg på.
Fruen. Det er den omstændighed at boet nu ændelig en gang
skal avsluttes, som har kallt alle disse tanker fræm igjæn, du
kjære!
Tjælde. Ja.
Fruen. Like siden igår, da Sannæs rejste in for at ta mot det,
har heller ikke jeg kunnet tænke på stort annet. Det må jeg til-
stå. Dette er jo en mærkedag! Signe stræver med en liten
festmiddag; nu skal vi se hennes kunster! — Der er hun jo!
Tjælde. Jeg vil dog se litt på Valborgs regnskap, tror jeg. (Går
til vinduet.)
Signe (i kjøkkendragt). Mor, du må smake på suppen, mor! (Byr en
skefull av en kop.)
Fruen. Udmærket, barn! — Tåler kanske litt — nej, det er
godt som det er. Du er flink!
Signe. Ikke sant? — Kommer Sannæs snart?
Fruen. Far siger vi kan vænte ham hvært øjeblik.
Bjørnson: Samlede værker. IV. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
