Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om åndsfrihet (fortale til tredje utgave)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN 395
kjærlighed gjøre hværandre utlæg — politisk, socialt, religiøst?
I samme mon vi får opgaver, vil det ske!
Tænk om vi fattet vort kall, født av vore særegne vilkår, og
vant æresfølelse på det? Stolthed over, at vort lille folk hadde
noget hvori vi gik foran?
Tænk det! Og husk at hertil er åndsfriheden, d.v.s, det hele
bruk av folkets forstand og oplysning, det uomgjængelige vilkår.
Da jeg skrev dette stykke, var mit hovedformål: at utvide græn-
serne for det frie ordskifte. Det samme jeg senere har prøvd i det
religiøse; det samme nu sist i det sædelige.
Når motstanderne ret vil samle min karakteristik i få ord, siger
de gjærne: „han angriper tronen og alteret“ (i parentes: det er
ikke jeg som sætter tronen øverst). Jeg tænker at jeg har tjent
åndsfriheden; og i dens interesse tør jeg idag be om lov til
et svar.
1) Om angrepene på kristendommen. Det kan være
nokså sundt i statskirkens land engang imellem at minnes hvad
kristendom er. Den er ikke en institution; ænnu mindre en bok;
allerminst en samarie eller et hus. Den er et liv i Gud efter
Jesu forskrift og eksempel.
Muligt at der er mennesker som tænker de angriper kristen-
dommen, når de undersøker et dogmes historiske oprindelse eller
ændog dets moral; — jeg tænker ikke så. Av ærlig undersøkelse
må den bare kunne vokse. Kristendommen vil med eller uten sit
hele dogmeapparat (og der har jo altid været kristne for hvem
det ene derav var vigtigt, det annet ikke) i det væsentlige
bestå i årtusener efter os; der vil altid finnes åndelige mennesker
som ved den blir ædle, nogen ændog store. Alle ædle ærer jeg.
Jeg har venner blant de kristne som jeg ælsker; aldrig et øjeblik
har jeg tænkt at angripe deres kristendom. Jeg har intet højere
ønske æn at se dem prøve ved den at forvandle et og annet i
vort samfund til ramme alvor.
Men for hvær kristen, d. v. s. for hvær som på kristendom-
men er blet et ægte menneske, er der hundre som ikke blir det.
Mange av dem kunde måske ha forutsætninger for at bli likeså
ægte; men på den blev de det ikke. Hvorledes går det så disse
hundre? I beste fall finner nogen av dem frem til annet; andre
lar syv være like, atter andre er selvbedragne og stræver og
stræver; eller de fusker, eller de rent ut lyver. Herfra og til
likegyldighed, selvbedrag, fusk og løgn i mere er ikke langt. Vi
kan tryggt sige, at de kristne er de dyreste folk vi har. De måttç
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
