Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten vil jeg være dette lands første embedsmann på en still-
færdig, borgerlig, sann måte, eller, ved den levende Gud, jeg vil
ikke længer Være konge! (Rejser sig. De andre med.)
Koll. Nå! Så er det ændelig kommet!
Kongen. Tror I ikke jeg vet at han, republikaneren, uttalte de
tænkende mænns dom over mig? (Der ties.) Men hvorledes skulde
jeg kunne gripe in, så længe jeg trodde alt var skuespill og løgn,
alt og alle?— Nu vet jeg hvori løgnen ligger! Den er institutions-
mæssig insat blant os ... han hadde jo ret! Og løgn opkaller
løgn. — I kan ikke forestille jer så komisk det forekommer mig
selv — til andre tider så syndigt, sørgeligt —, at hæderlige folk
står og later som om jeg er et væsen av en højere art! — Jeg?
— (Går. stanser.) Det er staten, institutionen, som kræver denne
løgn — av dem og av mig! For at være trygge, lykkelige! (Går.
stanser.) Like fra min første kronprinstid har man fratat mig alt det
som kunde bygge sanhed op i mig — venskap, kjærlighed, religion,
kall — (ti mit kall er et ganske annet) — i statens navn har man
gjort det! Så fratar man mig som myndig konge også ansvaret
— ansvaret for mine egne handlinger — systemet kræver det!
I steden for en personlighed, hvilken pjalt må jeg ikke bli? — Og
magten? Den er hos repræsentation og regjering. Derover klager
jeg ikke; men jeg klager over at man skal late som den er hos
mig, at alt skal gå i mit navn, at for mig skal bønfalles, hurraes,
brøles, bukkes, skrapes, som var hele landets magt, ansvar og
personlighed samlet i mig. — I mig, som man for det heles skyll
har fratat alt! Er det ikke en ynkelig og latterlig løgn? Men for
at gjøre den troværdig utstyrer man den ovenikjøpet med begrepet
^hellighed“, „kongen er hellig“, „vor allernådigste herre“, „Deres
majestæt“. Det ænder i gudsbespottelse!
Gran. Ganske visst.
Kongen. Nej, kan dette ikke slutte, så slutter jeg. Men slutte
må det kunne! Ti det er dog ikke nødvendigt for et folk på dets
evige tog mot sanhed at marschere med en løgn i spissen!
Koll. Nej, det er ikke nødvendigt!
Kongen (ivrig). Og det vil du hjælpe mig at vise.
h Koll. Jeg er ikke utilbøjelig! — Nu, her blir liv i landet!
Kongen. Og du, min ven — er du bange for at bli skutt av en
gal republikaner, hvis du hjælper mig?
Gran. Døden er jeg i det hele ikke særdeles rædd. — Men
piken siger at aftensbordet står færdigt.
Kongen. Ja, la os spise!
Koll. Og så bli ved!
(Tæppet faller. Musik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
