Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annet mellemspill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANNET MELLEMSPILL
Såsnart tæppet faller for første handling, inleder musikken den scene der viser sig, idet tæppet
går op igjæn: et islandskap, dyngende sig. Oppe til venstre sitter højt en gammel grå mann i en
fotsid kjortel.
Den grå. Søn, min søn! —
Her vokser strængeste straf jeg har havt.
Søn, min søn!
Når ikke frem! Du har ikke kraft!
Søn, min søn!
Slet ikke kraft! den røvede jeg —
og slægten før mig.
Å, hvilken pine!
se en av mine
slæpe sig langsomt tildøde på sår,
jeg, jeg slog slægten i livstidens år.
Arme! Du vet ikke selv hvad du er!
Drømmer så stolt under kjærligheds skjær.
Jeg mattet viljen, jeg slappet kraften,
jeg tok fra blomsten farven og saften.
Bare én frostnat — og bladene glisner,
synker og visner.
Først løftet hid
over den korte, skuffende strid,
aner han grunnen.....
så er jeg bortstøtt, idet jeg er funnen.
Usynligt kor dangt borte). Sitter han der?
Den grå. Hu, der er atter den fristende hær!
Koret (rundt om). Hvorfor alene?
Hvorfor i tåken på jordlivets scene?
Kast alt ifra dig, og storm frem med os!
Ingen dig fanger
i ansvar og anger,
tør du kun selv byde tankerne tross!
Den grå. Mig drager slægten.
Koret. Hugg dig dog løs! På dig selv ligger vægten.
Ene den stærke mot lyset sig svinger. —
Hør hvor det klinger!
(Fjærne, store harmonier.)
Det er de frigjortes jublende skarer;
opdagende, farer
gjænnem det evig uænd’lige toget.
Rejs dig og følg!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
