Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annet mellemspill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
KONGEN
Den grå. Ja.......! Nej, jeg tør ikke!
Koret. Noget
må du dog ville! Rejs dig, følg os!
Den grå. Rivende, rasende som i en foss
tumler I sinnene!
Koret. Ha, ha, ha, tross
byder vi love som hader vor lykke,
salighedspakterne,
salmesangs-fagterne;
dårernes samfund, værdensforagterne,
’jammerlig lever de, de imot os.
Rejs dig og slåss
mot disse selvskapte kvaler, som ribber
blodig dit bryst! Jag de trøstløse gribber
dit hvor de kom fra — de giftsyke huler,
hvorfra han skuler
fiendsk mot frihed, mot styrke, mot lyset.
Få dem dog kyset!
Selv har du kallt dem; byd selv, og de fly!
Rejs dig, bliv ny!
Hvad der er bak dig, er bak dig — og foran
.....se ham, den herlige! Se ham! Der står han,
Lucifer-lyseren! Værden ham helser!
Den grå (på knæ). Hjælp mig, min Frælser!
Koret (långt borte). Ha, ha, ha, usling! vælger sin lænke!
(Ænnu fjærnere.)
Ha, ha, ha, dåre! Tør ikke tænke!
Den grå. Noget fornam jeg, noget som våren.
Her var så koldt. — Nu smæltede tåren,
rant over kinnen,
bortført av vinden,
som over is-egnen lunende drog;
toner i følge,
bølge på bølge,
duftet og hvisket og varmende slog.
Hvad var vel det.....?
Når skal jeg komme så vidt jeg kan se?
Tre ganger tre
har det nu hændt mig. Det holdt mig fast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
