Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN 435
Kongen (efter, hastig). De er i en grænseløs misforståelse! Hadde
De bare læst et eneste av mine brev, så hadde De visst, at De
stod foran en som De har ydmyget...! Ja, se ikke så vantroende
på mig! Det er sant, så visst som jeg ved Dem er bragt til at
ville sant! — De tror mig ikke? (Fortvilet.) Hvorledes, hvorledes
skal jeg —! En mann som har trosset Deres foragt i over et år,
og holder fast ved Dem uten at få se Dem, uten at få et ords
svar, forsagende alt annet — han kan dog ikke bare gjøre dette
av letsindighed! — Heller ikke dette tror De?
Clara. Nej.
Kongen. Men så gis der dog enkelte almene sanheder som
De, Ernst’s datter, må kunne tro! Jeg spør Dem da, om De kan
forstå hvorledes en mann blir slik som jeg var, den gang jeg
gjæntagende fornærmet Dem? De kjænner dog av Deres fars
bøker den unaturlige naturlighed hvormed en konge opdrages?
Den sjæleødelæggende selvbeskuelse som forhold og alle menne-
sker truer in på kongebarnet, så han ændog i sine drømmer blir
et dobbeltmenneske? Den slibrighed hvori hans ånd daglig glider,
såsom alt godt omkring ham gjøres på utstilling, alt ondt gis et
forskjønnende skin av finhed, ånd, latter? Tror De, at en ung
konge der stormer ut i livet, som jeg gjorde det, har noget til sin
unskyllning, noget som intet annet menneske kan føre til sin?
Clara. Ja, det tror jeg.
Kongen. Tror De da der er nogen løgn i den stilling han som
konstitutionel konge trær in i? Og at den er så åbenbar at
stundom kan han selv føle den? For bare at nævne det første
og største: kallet. Kan et kall være arveligt? Kan værdens
første og største kall være arveligt?
Clara. Nej!
Kongen. Nej. Tusene ganger nej! Sæt nu at han føler det?
Sæt den unge konge kjænner, dels klart, dels dunkelt, en del av
den løgn han står i, at han væmmes ved den, at han flygter for
den in i et lystigt liv? Tror De ikke mangen en bra prins har
gjort det? — Kan det ikke tænkes, at just han som gjør det, har
noget godt i sig.....? kan det ikke? — Æn om han så en morgen
solen faller in i rummet efter en nattesvir — og skinner på et ord
som står derinne, sagt ham samme nat — et sant ord — (stanser.)
CLARA (ser forundret op).
Kongen......Jeg foragter Dem!a.....
CLARA ^gjør en bevægelse).
Kongen. Et slikt ord kan brænne megen løgn ut! — Og den
munn som har sagt det, kan en længes efter at få i tale. — Aldrig
har noget menneske hadet kilden til sin fornyelse. — Hadde De
læst et eneste av de brev som det var mig en trang at skrive,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
