Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 KONGEN
Da sken hun gjænnem! Og i denne milde,
barn-milde glans han bad: Hvis blot du vilde,
og hvis det ænnu ikke var for silde —
(Han tvinges av en bratt bevægelse til at stanse, rejser sig, går. Clara har også rejst sig.)
Kongen (kommer igjæn). Unskyll — det var ikke min agt at opføre
scener. — Men jeg kom til at tænke på — (Må atter avbryte og går atter.
Han opholder sig litt i bakgrunnen, før han kommer nedover igjæn.) Det er S0U1 De hører,
frøken, ikke egentlig noget digt, d. v. s. ikke skrevet av en skald.
En sådan vilde ha løftet det ... Det er tørt —. Og så har jeg
ikke nerver rolige nok ... Ja, unskyll, unskyll!
Clara. Har D. maj. mere at sige mig? (stillhed.)
Kongen. Om jeg har mere at sige Dem —?
Clara. Unskyll!
Kongen. Nej, unskyll De.....! Men De vil dog vel heller
ikke at jeg skal lyve for Dem?
Clara (bortvændt). Nej.
Kongen. De har ingen tillid til mig. (Bevæget. Dæmper det.) .... Ære
den dag De forstår, frøken, at det eneste i værden jeg nu trænger
— det er et menneskes tillid?
Clara. Den der har talt som D. maj. idag, trænger sikkerlig
noget mere.
Kongen. Også mere, ja; men først — et eneste menneskes
tillid!
Clara (unvigende). Dette forstår jeg ikke —
Kongen (avbrytende, bevæget). De har ikke levd så forholdsløst som jeg.
Clara. Men her er jo en hel gjærning at ta forhold til.
Kongen. Jeg har en gang læst om en underjordisk ledning in
i et undermineret fjæll, fyllt av krudt. Bare et lite tryk på en
liten knap, og den store klippe gik i millioner stykker. — Se, alt er
færdigt! Men det lille tryk ... er det jeg vænter på!
Clara. Billedet er noget vilkårligt.
Kongen. Og er kommet så uvilkårlig — ja, som De nu bryter
den kvist av. — Enten dette — eller der sker intet, ingen spræng-
ning! Så farvel! Så lar jeg mig selv synke.
Clara. Synke?
Kongen. Nå — ikke som i romanerne — ikke engang som en
sten går tilbunds; men som en drømmer i skogåndernes fang ...
med et eneste navn i minne. Værden skal da få skjøtte sig selv.
Clara. Men det er jo letsindigt?
Kongen. Javisst er det så! Men jeg er letsindig. Alt på ett
kort! (stillhed.)
Clara. Så gid det måtte vinne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
