Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 KONGEN
Baronessen. Og De har talt med ham?
Gran. Ja.
Baronessen. Så må jeg hænte datteren!
Gran. For Guds skyll —
Baronessen. Hvad er det?
Gran. Han er like i døden!
Baronessen. Hvad siger De?
Gran. Jeg skulde mælde Dem fra kongen at han har bestilt
ekstratog til kl. 10— så like fra kuren tar hun avsted til sin far.
Kongen selv følger henne.
Baronessen. Det var smukt av kongen!
Gran. Altså — om De vilde gjøre alt i stand til en natrejse?
Baronessen. Ja.
Gran. Og det uten at frøkenen mærker det. Kongen vil ikke
hun skal vite noget om sin fars tilstand før kuren.
Baronessen. Altså kuren skal finne sted?
Gran. Skal finne sted. Efter kuren vil hs. maj. selv mælde
henne det.
Baronessen. Derfor er jeg taknemlig. — Men hvad sa professor
Ernst? — Hvorfor har han ikke svaret på datterens brev? —
Hvorfor har han gjæmt sig for henne? — Er han virkelig ufor-
sonlig?
Gran. Uforsonlig? Han hader henne!
Baronessen. Store Gud!
Gran. Og ikke alene henne, men alle som har gjort fælles sak
med kongen. Alle!
Baronessen. Jeg kunde tænke det. — Behag at sætte Dem! —
Gran (bukker, men sætter sig ikke). Jeg talte først med hans læge. Han
hadde betænkelighed ved at slippe mig in. På fjorten dager hadde
professor Ernst ikke kunnet røre sig. Men da jeg sa mit ærend*
og at jeg kom fra kongen, kom jeg in.
Baronessen. Hvorledes så han ut? Han har engang været en
prægtig skikkelse.
Gran. Han sat i en stor stol, værkbrudden, sammenfallen. Men
da han fik se mig og fattet hvem jeg var, sansynligvis også hvad
jeg vilde — kunde han ikke alene røre sig, men han grep begge
sine krykker og rejste sig på dem ...! Det magre, askegrå åsyn,
de feberflammende øjne i hulningerne. . det svære hår og skjæg —
Baronessen. Han må ha været forfærdelig —
Gran. Som et flammende sværd ut av en sky! Det var fra
hin side tilværelsen ... det var evighedens had!
Baronessen. Jesus!
Gran. Da jeg ændelig fik mæle, hilste jeg fra hans datter og
spurte om hun måtte få se ham. — Der skjøt noget dunkelt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
