Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 LEONARDA
Hagbart. Det kunde De ha ret i. Men jeg er ikke den samme
som kom her før; jeg kommer heller ikke for det samme.
Fru Falk. Ælsker De ikke Ågot, så tør De ikke være her; jeg
må gjænta det. Det hensyn skyller De både henne og mig.
Hagbart. Jeg forsikkrer, at de største hensyn som gis, nætop
har ført mig hit hvor jeg nu står.
FRU FALK (som hitintil har forsøkt at bli ved træet). Så går j e g.
Hagbart. Det gjør De ikke!
Fru Falk. Jeg kjænner Dem ikke igjæn!
Hagbart. Gudskelov! Ti jeg har ikke megen ærbødighed for
Jen jeg før var. Mange kan gjøre så’nt i en håndvænding,
men jeg har behøvd tid.
Fru Falk. Jeg forstår Dem ikke.
HAGBART (ænnu mens hun taler, og ganske nær). De forstår mig!
Fru Falk. Dette er synd! Ta Dem iagt!
Hagbart. Deres hånd skjælver —
Fru Falk. Det er ikke sant!
Hagbart. „Væk ikke dæmonerne!“ heter det.
Fru Falk. Det heter så. Og det må vi heller ikke gjøre.
Hagbart. Men dæmonerne er vore livskræfter.
Fru Falk. Som skal styres. Dette er mit livs dyre lære, og
jeg slipper den ikke.
Hagbart. Dersom jeg ikke trodde at det var ret, så stod jeg
her ikke. Jeg har hat et langt arbejde. Jeg har måttet løse
lænke for lænke.
Fru Falk. Det kunde være skedd uten dette.
Hagbart. Jeg ælsker Dem! Det er Dem jeg har ælsket i
henne — fra første dag. Jeg ælsker Dem.
Fru Falk. Så ha ærbødighed for mig! — Gå!
Hagbart. Leonarda!
Fru Falk. Nej, nej, nej! (Flygter.) Å, hvorfor er dette kommet!
Hagbart. Skridt for skridt er det kommet. Motstanden, denne
barske ven, har drevet os. Å, bli lykkelig, som jeg er det nu!
Fru Falk. Jeg fortjener ikke lykke. Jeg har ikke væntet
på den.
Hagbart. Jeg vet ikke hvad De alt har gjænnemgåt for at bli
som De nu er — så skjøn, så god, så sann. — Men det vet jeg, at
hadde de andre ikke dømt Dem for hvad De har fejlet, så
hadde jeg ikke ælsket Dem for hvad De er. Og det tænkte jeg
gav mig ære hos Dem.
Fru Falk. Evig takk! — Men menneskene har imot så’nt. De
har imot at en ung mann bejler til en ældre kvinne, og når —
Hagbart. Menneskene har jeg aldrig spurt, ikke engang da jeg
var som stærkest bundet. Og nu spør jeg Dem, bare Dem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
