Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEONARDA 51 1
Fru Falk. Og jeg svarer: Den enkelte kan trives uten menne-
skenes sympati, ikke et forhold. Den kolde vind der går, trænger
snart imellem.
Hagbart. Når De svarer mig, føler jeg det jeg selv siger, sa
stivt, så højtideligt — så kejtet. Men jeg må bli ved som jeg nu
engang er. Kjære, gode, fra det øjeblik jeg fullt ut følte, at det
var Dem jeg ælsket, blev der bare ett stort; — alt annet for-
svandt. Jeg fatter derfor ikke hvad De siger. Tror De nogen vil
arbejde på at få mig træt? At de kan opnå det?
Fru Falk. Ikke nu, men siden. Der kommer en tid —
Hagbart. —ja, en arbejdets tid! Den er jo kommet. Det er
for dens skyll jeg står her. Måske kommer også en kampens —
Gud give det! — Er det da at hensynene skal få råde? Nej.
De er fri, og jeg er fri; i vor vilje har vi vor fremtid.
Frü Falk. Og så er jeg imidlertid blet gammel —
Hagbart. — De —! —
Fru Falk. — og skinsyk og besværlig — men De ung blant de
unge, glad blant de glade! —
Hagbart. De skulde vite som De har gjort mig ung. Og som
jeg forstår at hvær alder vil overgyde Dern med en annen Skjøn-
hed, en åndigere kraft. Tror De jeg har fattet Dem halvt, eller
at jeg ikke vet hvem jeg ælsker? Det er først og fremst flammen
i din sjæl; jeg kan ikke mere vænde mig fra den. Jeg vil aldrig
bli færdig. Jeg begynner jo fra nyt av.
Fru Falk. Dette er som stundom om våren. Luften lokker ut
og beruser; men den kan være dødelig.
Hagbart. Du ælsker mig! Jeg visste det, før jeg kom hit idag.
Jeg så det, straks jeg stod her. Vet du kjærligheden er dit livs
luft; jeg har aldrig set det således hos noget annet menneske.
De skuffelser du har gjænnemgåt, de savn du har følt, de må ha
været grænseløse. Derfor er det vel også at du nu skjælver så.
Du tør ikke tro hvad du hører. Eller hvad er det?
Fru Falk. Nej, dette er en forståelse som jeg tænkte umulig!
Hagbart. — Men har jeg ikke hat den, bestandig vi har talt
sammen.
Fru Falk. Jo.
Hagbart. Er den så ikke mit vidne at vi to — ?
Fru Falk. Jo; det er sant! Jeg kan ikke gjæmme mig for dig.
(Brister i gråt.)
Hagbart. Men hvorfor så være rædd?
Fru Falk. Jeg vet ikke! Jeg er det uavladelig, dag og nat.
(Gråter fremdeles.)
Hagbart. Men det du nævnte, er jo intet! Det kan passe på
andre, men ikke på os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
