Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 LEONARDA
Fru Falk. Ja.
Ågot. Og så tænkte jeg, ja, jeg sa det visst også: Han er dog
i grunnen dum, den Henri. Han har valg mellem en stærk,
skjøn, ildfull kvinne, der kunde gi sit liv for ham — og et barn
som i grunnen er tåpeligt, for det er hun, det nytter ikke at nægte
det, tante — og så vælger han denne lille ubetydelige person. Det
er alene fordi han selv er ubetydelig. — Nej, jeg må sitteo ned,
jeg hviler bedre da. (Lar sig gli helt ned, hvilende armen på fru Falks fang.) Å, det
var godt! Og nu slipper du for at se mig i ansigtet oftere æn
jeg selv vil, for du tar det altfor gruelig højtidelig, og nu kommer
noget som jeg nok kan være unselig over. — Med én gang stod
det nemlig for mig: Gud! fruen, det er — og hun, den lille tingest
med det krøllete hår, er — og han? Men Hagbart er ikke ube-
tydelig, han hadde valgt anderledes! Han hadde valgt fruen. Og
så slog det mig i samme stund at Hagbart like fra første dag
hadde talt med dig og bare med dig og næsten slet ikke med
mig, og hvis han talte med mig, da om dig. Jeg blev i den grad
hjærtesår, at det var som én stak mig, og siden — jeg skammer
mig nu så over det — hadde jeg ikke mere fred; der fulgte mig
en stor smærte, våken og i drømme, og det likesom snørte sig
sammen om brystet, bare han talte til dig eller du til ham. Jeg
skammer mig; ti hvad var naturligere æn at han aldrig blev træt
av at tale med dig! Jeg blir det jo ikke selv.
Fru Falk. Men jeg vet ænnu ikke ... jeg forstår ænnu ikke —!
Ågot. Vænt nu! Nej, se ikke så spænt på mig! Det er jo
forbi nu!
Fru Falk. Hvad er forbi!
Ågot. Herre Gud, så vænt! Du, tante, er da ænnu mere utål-
modig æn jeg. Jeg vil at du ikke skal tro mig værre æn jeg er.
Og derfor må jeg først fortælle at jeg kjæmpet redelig. Jeg lå og
gråt om natten, ti jeg kunde jo ikke tale med dig om det; jeg
gjorde mig sa overgiven, munter og lykkelig om dagen, og så
tante, så sa jeg en dag fullt og helt til mig selv: Kan det gjøre
dig ondt at han ælsker henne højere æn dig? Hvad er du mot
henne? Og hvor herligt, om tante fant en hun højt kunde ælske,
og som jeg hadde ført til henne!
Fru Falk. Min herlige Ågot!
Ågot. Ja, nu må jeg ikke gjøre mig bedre æn jeg er, heller.
Ti det var ikke altid jeg kunde sige det. Der var noget som be-
standig skjøt op igjæn, likesom — ja, likesom en hulken. Men sa
tok jeg mig alvorlig sammen, og sa til mig selv: Om det også
er min egen lykke jeg byr henne? er det kanske for meget?
Nej, og atter og evig: nej! Og når han ikke holder mere av
mig! Skulde jeg da ikke kunne kjæmpe det ned? Det vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
