Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 LEONARDA
Hagbart. Ja, du vil ikke sige så; jeg vet det. Men jeg kaller
det mit livs avgjørende sejr. Jeg ælsker fru Falk. Og hun
ælsker mig.
Biskopen. Hvis du ikke var i så stort oprør —
Hagbart. Det er ikke oprør, det er lykke. Men her hos dig
— ja, jeg er ikke kommet for at be om din velsignelse; det får
gå uten den! Men jeg er kommet for at sige dig det; ti det er
min pligt. — Gjør det dig så ondt?
Biskopen. Ja.
Hagbart. Onkel, det krænker mig.
Biskopen. Min søn —!
Hagbart. Det krænker mig for hennes skyll og for min. Så
kjænner du ingen av os.
Biskopen. Skal vi sætte os og tale sammen, Hagbartrf
Hagbart. Jeg ber dig ikke at forsøke nogen overtalene.
Biskopen. Vær rolig! Jeg ærer din følelse. Og jeg tet nu at
hun er den værd.
Hagbart. Hvad siger du? (De sætter sig.)
Biskopen. Min kjære Hagbart, la mig straks bekjænne det:
Også jeg har hat mine oplevelser siden sist her. Og de har lært
mig at jeg var ikke i min ret mot fru Falk.
Hagbart. Er det muligt?
Biskopen. Jeg har dømt henne både for tidlig og for| strængt.
Det er en skjødesynd vi har. Og jeg har tat for meget hen-
syn til mennesker, har hat for lite av den kjærlighed som
skulde gi mot. Hun som jeg tænkte underlegen, hun har lært
mig det.
Hagbart. Du vet ikke hvor du ved disse ord gjør mig tak-
nemlig — og lykkelig!
Biskopen. Jeg vil sige mere. Du følte at vi så på din kjær-
lighed til henne som på en synd.
Hagbart. Ja.
Biskopen. Dette oprørte din retfærdighedsfølelse, og din kjær-
lighed vokste av det. Du er en ædel natur.
Hagbart. Gud, hvor jeg holder av dig for dette, onkel!
Biskopen. Derfor har jeg sat mig ned hos dig, Hagbart, for at
be dig om forladelse. Og henne! Og jeg skyller den menighed
som jeg skal lede, men som jeg ikke stolte nok på, at rette på
dette. Ti også i den er de gode de fleste; de var kommet med,
hadde jeg hat mot til at gå foran.
Hagbart. Jeg ærer dig som ingensinne, og som aldrig nogen
har æret dig!
Biskopen (har rejst sig). Kom, Hagbart!
Hagbart (rejser sig og kaster sig til ham). Onkel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
