Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DET NY SYSTEM - Tredje handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NY SYSTEM 37
Karen. Nu ja — hvis det ikke er —
Hans. Vær ikke bange! Jeg sa, at om det hadde været min
egen far istedenfor Deres — jeg hadde ikke offentlig angrepet
ham.
Karen. Ja?
Hans. Nu har jeg tænkt dette helt ut; jeg har også talt med
far om det, og vi er fullkommen enige. Hadde han fejlet
offentlig, og hadde hans fejl hat offentlige følger, for eksempel været
til millioners tap for landet, og ingen kunde eller vilde træ op —
det hadde været min pligt, min uavviselige pligt at gjøre det, hvis
jeg forstod mig på det.
Karen. Hvad siger De?
Hans. Jeg siger det som er rigtigt, at det hadde været min
uavviselige pligt.
Karen. Græsseligt! — Deres egen far kunde De angripe
offentlig!
Hans. Misforstå mig ikke! Min pligt hadde det været; men
jeg kunde ikke ha gjort det! Nej! hadde min bok ikke været
skrevet, før jeg kom hjæm, og været utgit, før jeg talte med
Dem; — jeg hadde hverken utgit eller skrevet den.
Karen. Ser De?
Hans. Ti nu først har jeg opdaget at jeg har likeså stærke
lidenskaper og likeså stærke fristelser som far. De væntet bare
på at bli rørt ved. Jeg vilde ha ligget under så dypt som han lå
under, dengang han forsøkte at sige sanheden. Men så vilde jeg
også ha blet ænnu ulykkeligere æn han blev.
Karen. Men, Hans!
Hans. Jo, jeg har følt det så! Min bok er flere års
sammenlagte beslutning. At skrive den var for mig ingangen til min
livsgjærning. Hadde jeg nu sluppet, så hadde det været at slippe alt.
Ti her hadde jeg min ævne, min kunskap, mit ansvar — jeg hadde
aldrig rejst mig mere!
Karen. Det visste jeg ikke!
Hans. Jeg visste det ikke selv! Men ænnu mindre visste jeg–––
Vi er opvokst sammen —
Karen. Nej, Hans —
Hans. Jeg må få tale ut! Jeg hadde til en viss grad tat dig
med som noget givet, altså til en viss grad glæmt dig. — Men fra
sist — fra du sprang fra mig! — En liten stund efter — fra jeg
skjønte hvor ubeskrivelig jeg var ælsket —
Karen. Nej, Hans!
Hans. Det rykker et menneske bort fra alt fast at opdage slikt!
Jeg kunde ha brænt min bok —!
Karen. — Kunde du —?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
