Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Første handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 EN HANSKE
Riis. Kan det fornærme dig at han er sin fars søn?
Sva va. I dette stykke er han det ikke! I sådant tar jeg ikke
længer fejl!
Fru Riis. Jeg læser just om arv av anlæg; han behøver ikke
nætop at ha arvet sin far.
Riis. Nå, nå; som I vil. Jeg er så bange for alle dine
over-ordiske teorier. Du kommer ikke igjænnem med dem.
Svava. Hvad mener du.....? Mor, hvad er det far mener?
Fru Riis. Han mener vel at slik er ikke mannfolkene. Det
får man opgi.
Svava. Nej, det kan du ikke mene?
Riis. Mén hvorfor så hæftig? — Kom og sæt dig! Hvorledes
kan du ovenikjøpet vite det?
Svava. Vite? — Hvad?
Riis. Jo, hvært enkelt tilfælde — ?
Svava. — om den mann som står foran mig, eller går forbi mig,
er et urent, motbydeligt dyr — eller en mann?
Riis. O. s. v., o. s. v.! Du kan ta fejl, kjære Svava.
Svava. Nej, så litt som jeg tar fejl av dig, far, når du igjæn
ærter mig med dine gruelige grunnsætninger. For du er da, tross
dem, det kyskeste og fineste mannfolk jeg kjænner.
Fru Riis (lægger boken fra sig). Vil du beholde din morgenkjole på,
mit barn? Vil du ikke bytte, før Alf kommer?
Svava. Nej, mor, du får mig ikke bort fra dette! — Nu har
jeg set så mange av mine veninner lægge sig op til „sit hjærtes
prins“, som det heter i visen, og vågne i armene på et dyr. —
Jeg skal ikke ha noget av det! Jeg skal ikke ta fejl!
Fru Riis. Her er jo ingen lejlighed til at ta det hæftig. Alf er
en hæderlig ung mann.
Svava. Det er han. Men jeg har oplevd den ene oprørende
historie efter den andre. — Og nu for en måned siden den med
Helga! — Og så har jeg ... ja, nu kan jeg sige det; for nu er
jeg lykkelig og trygg — nu kan jeg fortælle eder hvorfor det har
varet en stund med mig. Jeg turde længe ikke tro mig selv.
For også jeg har engang været på veje til at bedrages.
Begge forældre (rejser sig). Du, Svava?
Svava. Jeg var ganske, ganske ung. Jeg søkte, som de fleste
unge piker, efter mit ideal, og jeg fant det i en ung, kvik mann
... jeg vil ikke nærmere betegne ham. Han hadde — å, de ædleste
grunnsætninger, de højeste mål — i det stykke fars fullstændige
motsætning! Det vilde være for lite at sige at jeg ælsket ham!
Jeg dyrket ham.–––-Men så kan jeg ikke fortælle hvad jeg
opdaget — eller hvorledes jeg opdaget det. Det var dengang I
allesammen trodde at jeg var blet —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
