Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Anden handling - Fjærde møte - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 103
sætte mig ved fædrelandets arne og opdrage barn for min manns
åsyn. Men han skal være ærbar som jeg; for ellers pletter han
mit barns hode, når han kysser det, og vanærer mig. — Se, det
sa hun, og hun var så vakker, da hun sa det. (Det ringer.)
Riis. Der er de over os! Der er de over os! Hvorledes i al
værden vil dette gå! Vi er kommet op i de allerurimeligste teorier!
Vi surrer rundt inne i en stor mytologi! dier mot døren.)
FEMTE MØTE
De forrige. Hr. og fru Christensen. Fru Riis. Margit. (Senere) Alf.
Riis (imot dem, og ænnu mens de er utenfor). Velkommen! Hjærtelig
vel-kommen! — Men Deres søn?
Christensen (ænnu utenfor). Vi fik ham ikke med.
Riis. Det beklager jeg meget! — Skjønt jeg forstår det.
Christensen o døren). Jeg må hvær gang påny beundre hvor
vakkert De bor, højstærede!
Fru Christensen. Å, denne gamle park! Jeg vilde i sin tid ...
God dag, doktor! Hvorledes går det?
Nordan. J—o?
Riis (tii Margit, som fulgte). Vær så god at varsku fruen — ja? Og ...
Se, der er hun! . . . (Fru Riis kommer fra venstre dør.) Og frøkenen!
Nordan. Hun er ute i parken — til højre! (Margit går.)
Riis. Nej, den vej! — Rigtig! — Ret frem, til De træffer henne!
Fru Christensen (samtidig tn fru rüs, idet de går fremover). Jeg har tænkt så
på Dem i disse dager, min beste! Det var da en kjedelig historie?
Fru Riis. Tør jeg spørge, kjænte De noget til den før.
Fru Christensen. Hvad må en mor — og hustru — nutildags
ikke kjænne, min beste? Hun var, som De vet, i mit hus. —
Kom her! (Hun fortæller hviskende noget som ænder med ^opdagelse“ og ^bortvisning“.)
Riis (bydende de to damer tii sæte). Værs’go’! — Å, om forladelse! Jeg så
ikke—, (iier tii Christensen.) Unskyll! Men sitter De virkelig godt der,
om jeg tør spørge?
Christensen. Takk, likeså slet her som et annet sted. For det
er overhodet dette med at sætte sig og komme op igjæn som
det kniper om. (ser sig rundt.) Jeg har været hos ham.
Riis. Hos Hoff?
Christensen. Skikkelig fyr. Dum.
Riis. Når han bare tier, så —
Christensen. Det gjør han.
Riis. Nå, Gudskelov! Så er det bare mellem os. — Det kostet
vel en del?
Christensen. Ikke en skilling!
Riis. Det slap De billig fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
