Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 113
Fru Riis. Jeg kom til at se over gaten, i det samme Deres vogn
holdt, og De steg ut. Og så tænkte jeg at gripe lejligheden; —
for De truet os jo igår? Var det ikke så? De har erklært os krig?
Christensen. Det forekommer mig, frue, at den var erklært;
jeg bare tok imot den.
Fru Riis. Og hvad går Deres krig ut på, om jeg tør spørge?
Christensen. Jeg har just hat den ære at forklare mig for
doktoren. Jeg vet ikke om det er galant at gjøre det likeoverfor
Dem.
Nordan. Så skal jeg gjøre det. Krigen gjæller Deres mann.
Hr. Christensen tar offensiven.
Fru Riis. Naturligvis! For De vet at ham kan De nå. — Men
jeg kom for at be Dem betænke Dem!
Christensen (leende). Så?
Fru Riis. Engang — det er nu mange år siden — tok jeg mit
barn på armen og vilde gå fra min mann. Da nævnte han et
navn; han brukte det som skjold; ti det var en mægtig manns
navn. „Læg mærke til,“ sa han, „hvor overbærende denne manns
hustru er. Og fordi hun er det, er hele samfundet overbærende.
Og det kommer deres barn til gode.“ — Så fallt ordene.
Christensen. Nu ja? Forsåvidt der skulde ligge et råd i det,
så var det et godt råd. De fulgte det jo også.
Fru Riis. I vort samfund er det en skam at være en fraskilt
hustru. Og det er ingen ære at være hennes datter. De rike, de
mægtige, de toneangivende har fåt det til at være så.
Christensen. Nu ja —?
Fru Riis. Her er min unskyllning, når jeg for mit barns fremtid
ikke våget at gå. — Men her er også min manns unskyllning; ti han
er av dem som følger eksempler.
Christensen. Det gjør vi alle, frue.
Fru Riis. Men de mægtiges er de stærkeste. Og i dette kapittel
gir de fristende eksempel. —Jeg fejler vel næppe, når jeg i disse
dager tror at ha hørt Deres opfatning gjænnem min manns
munn? Eller tar jeg fejl heri, så hørte jeg vel rigtigere igår, når
jeg hørte Dem i det som Deres søn sa?
Christensen. Jeg vedstår hvært ord som min søn sa.
Fru Riis. Det tænkte jeg. Ja, det blir en underlig krig, denne
Deres! De er i alt som her er hændt fra først til sist. De er i
hele krigen — på begge sider!
Nordan. Før De svarer — må jeg få henstille til Dem, beste
frue, om De vil gjøre bruddet aldeles ulægeligt? Skal en forsoning
mellem de unge bli ganske umulig?
Fru Riis. Den er umulig.
Nordan. Hvorfor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
