Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Fjærde handling - Første møte - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 121
Nordan. Og dersom du trænger til mig, så rejser jeg ikke, før
dU er „færdiga, SOm dU Siger. (Svava hen til ham og omfavner ham. Han går.)
ANNET MØTE
Svava. (Om litt kommer) fru Riis.
FRU RIIS (går imot datteren). Mit barn! (Stanser.)
Svava. Ja, mor; jeg kan ikke gå mot dig. Jeg skjælver også
over hele mit legeme. —Og du vet ikke hvad det er? Det er ikke
gåt op for dig at du ikke kan behandle mig således?
Fru Riis. Behandle dig, Svava?
Svava. Gud, mor! At du lar mig leve her dag ut, dag in —
år ut, år in — uten at la mig vite hvad jeg lever sammen med?
Lar mig forkynne de strængeste grunnsætninger fra et hus som
vort? Hvad vil man sige om os, når nu alt blir kjænt?
Fru Riis. Du vilde da vel ikke jeg skulde sige mit barn at ...
Svava. ... ikke sige mig det, mens jeg var barn! Men da jeg
blev voksen? Jo! under enhvær betingelse! Jeg må da få vælge
om jeg vil leve hjæmme i slikt eller ej! Jeg må da få vite hvad alle
folk vet — eller hvad de nårsomhelst kan få vite.
Fru Riis. Dette har jeg aldrig tænkt således.
Svava. Aldrig tænkt således? Mor!
Fru Riis. Aldrig! — For at skåne dig, for at ha fred over vort
hjæm, mens du var barn, og siden over dine studier, dine
interesser og glæder, Svava — for du er jo ikke som andre! — har
jeg våget til det utrolige over at du intet fik vite! Jeg trodde
det var min pligt! Du har ingen anelse om hvad jeg har nedlatt
mig til — for din skyll, barn!
Svava. Men det har du ingen ret til, mor!
Fru Riis. Ingen ret til —?
Svava. Nej! Nedværdiger du dig for min skyll, så nedværdiger
du jo også mig!
Fru Riis (bevæget). Men Gud, Svava —!
Svava. Ja, jeg bebrejder dig ikke noget, mor! — Nej, ikke for
alt i værden! Kjære mor!—Jeg er bare så uændelig bedrøvet
og forfærdet over dig —at du kunde gå med en slik hemmelighed!
Altså aldrig et øjeblik være rigtig dig selv mot mig! Bestandig
skjult! Nej, at du kunde høre mig rose hvad som ikke var
ros værd; du kunde se mig ha tillid, se mig kjærtegne ... mor,
mor, mor!
Fru Riis. Ja, jeg har følt det selv! Ja, ja! Tusene ganger!
Men jeg trodde jeg turde ikke! Det var galt — å, galt! Jeg
forstår det. Men vilde du at jeg skulde gåt min vej, straks jeg selv
fik vite det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
