Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karen. D. v. s., jeg farer forbi til instituttet.
Birgit. Ja, der ligger jo et pikeinstitut like ved.
Karen. Og der har vi vor datter.
Birgit. Er hun der? Du har bare ett barn — og har henne
i institut?
Karen. Å, det er så’nt et udmærket institut. For resten var
det ikke bra at ha henne hjæmme. Tygesen må ha ro.
Birgit. Men så er hun jo ikke langt borte? En liten time derut.
Karen. Jeg besøker henne hvær søndag.
Birgit. Men hun var i byen igår?
Karen. Helga? Nej.
Birgit. Jeg så to unge piker i teatret igåraftes, og min nabo sa
at den ene lignet din datter.
Karen. Lignet Helga?
Birgit. Det var således jeg fik vite I bodde her.
Karen. Vi har bodd her vel et år nu.
Birgit. Ja, det visste jeg ikke. Jeg kom her iforgårs. I
„Hæste-skoen“ var malingen ikke tør uten i et eneste rum — det store,
du vet, midt foran — det med karnappet på.
Karen. Der hvor det spøker!
Birgit. Der hvor det spøker, ja! Og dit nå vi ænda gå på
brætter. Gud vet hvad slags fernis malerne bruker her hjæmme
i Norge, siden den aldrig tørker. Vi hænger fast som fluer. —
Nu, så flyttet jeg tilbake på hotellet. Men skulde jeg være i byen,
så vilde jeg gå i teatret og se gamle ansigter. Det var jo søndag.
Karen. Det samme gjorde vi.
Birgit. Der var ganske fullt. Jeg satte mig helt foran i en
snipp-loge. Alle glodde på mig, ingen kjænte mig. Jeg hadde også
kikkerten foran øjnene den hele tid tæppet var nere.
Karen. Nu, hvad var dit intryk?
Birgit. Jeg tænker mig det måtte ha været det samme om jeg
hadde været borte i 100 år! Det meste nyt, nej så aldeles nyt!
Så noget som aldrig blir nyt. Fru Holm sat ænnu i parket, like
varm og rund og blid; det var bare ikke fru Holm, men hennes
datter, vor lille Augusta. Fru Holms gamle mor sat der også.
Sammenkrøpen og tynn — og like glad i skuespill som altid. Men
det var ikke fru Holms mor; det var fru Holm selv.
Karen. Ha, ha, det er virkelig sant.
Birgit. Og når der er en forandring, du, så er det den sort
som at Brun-familiens store næse er flyttet. Den sitter nu i
Torp’-ernes bollefjæs.
Karen. Ha, ha! De familier er også svært sammengiftet.
Birgit. Men alt det jeg kjænte igjæn, var ingenting mot det
jeg ikke kjænte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
