Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED 141
Birgit. Ja, jeg ser hun drikker snus for det.
Karen. Nej, har du set det? — Det er en stor hemmelighed!
MALLA (kommer. Birgit og Karen ser på henne og ler). Ler I 3 V mig?
Karen. Du må vite, Malla, hun har straks set det!
Malla. Gud, hvad?
Karen. At du drikker snus!
Malla (skriker og dækker sit ansigt). Nej, er det ikke skamfullt? men sig
mig, kjære frue, hvorledes kan De se det?
Birgit. Hvis vi skal være dus som i gamle kjære dager, så
skal jeg sige det.
Malla, Så gjærne! (Gir hånden.) Jeg kan ikke begripe—?
Birgit. Jo, de som snuser hemmelig, har lagt sig til en egen
vane.
Malla. Nu—!
Birgit. Når de kommer nær til en fremmed, så, uten at vite
det, gjør de Så. (Lar baken av sin hånd nogen ganger gå let over brystet.)
Malla (skriker). Så det gjør jeg! Der kunde jo være spildt nogen
korn! At drikke snus er en stygg vane. iMen jeg takker min
Gud det ikke er morfin. Det skyller jeg altsammen det asen
derinne!
Karen. Men Malla —!
Malla. Å, nu vi skal til at omgåes, kan det ikke skjules
likevel. Ser hun det ene, så ser hun det andre også. Du må vite han
tar livet av mig! Jeg har blet så nervøs at jeg ryster, bare jeg
hører ham. Så har jeg også mistet al min hukommelse. Det er
virkelig bare fordi jeg aldrig får fred! Jeg er for gammel til det,
jeg tåler det ikke. Og var det ikke for Karens skyll, så var jeg
rejst for mangen god dag siden! (sætter sig, gråter.) Jeg trænger ikke at
være her!
Karen, Men Malla! Kjære! (Kaster sig På knæ hos henne.)
Malla. Jeg har jo hvad jeg kan leve av. — Men jeg holder
ikke ut at tænke mig at Karen skulde være alene med ham. Så
går OgSå hun Ülgrunne. (Karen bevæges også.)
Birgit. Således .....! Og dette skriver sig fra hans store
sygdom?
Malla. Det vil jeg ikke sige. Men dengang gallt det livet — og
et kostbart liv er det jo. Måneder efter var han ganske hjælpeløs,
så vi måtte bestandig stå færdige.
Birgit. Og så kom han i vane med det?
Karen. Vi har naturligvis skyll i det. Vi skulde ikke ha latt
det komme så langt.
Birgit. Hør, mine kjære venner! Nu skal dere begge to
følge med mig på en tre ukers tur! Det er sikkert, det!
Malla. Vi?
Bjørnson: Samlede værker. V. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
