Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Første handling - Syvende møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED 149
Karen. Ja, det er som jeg ikke var frisk! ... Men det er
jeg dog.
Henning. Prøv nu at tænke på noget annet! Bare et lite
øjeblik! — Så kommer resten av sig selv! Vi skal finne på noget
som er „morsomt“. De vet vi kan det.
Karen. Der er snart ikke mere som er morsomt!
Henning. Æn sommeren da? Nu kommer sommeren!
Karen. Til dem som kan nyde den, ja. Men det kan ikke vi.
Vi har ikke engang havestuen. (Gråter igjæn.)
Henning. Men frue, De er næsten likeså nervøs som Deres
mann! —
Karen. Ja, jeg er det. Jeg kan ikke hjælpe det. Det er for
galt. — Men nu v i 1 jeg prøve!
Henning. Igår stod jeg og så på åserne her, og da blev jeg
med én gang som tullen av rejselyst. En tur på en fjorten dager,
sa jeg mig selv. Jeg bestemte mig i samme stund.
Karen. Den dame De møtte, har også bestemt sig til det.
Honning. Hun også?
Karen. Ja. Hun søker følge.
Henning. De mener vi to kan slå os sammen?
Karen. Nej. Ha, ha! I to kan ikke rejse alene.
Henning. Så kan jo De være den tredje. Kan De ikke?
Karen. Heller ikke vi tre kan rejse alene. Det vet De godt.
Hun inviterte mig ellers til at være med sig.
Henning. Men det er jo prægtigt! De trænger en tur! Vi
finner os en fjærdemann! En gruelig alvorlig en. Tænk om vi
et par-tre uker kunde se noget av det vakkreste i landet? Er nu
ikke det heller morsomt?
Karen. Det kunde visst bli det.
Henning. Vet De hvad, frue? Nu tror jeg at jeg vil slutte. —
Takk! — (Karen bevæger sig.) — Det kunde bli? Ja, det beror på Dem
selv. „At ville ... det er hele kunsten.“ — Så! — Nu erklærer
jeg mig færdig! — Kan De se hvad det er jeg har gjort?
Karen. Nej. —Jo, jeg tror dog—!
Henning. De ler? Hvad har De nu igjæn at sige?
Karen. Det samme som før, at hun der er friskere og ser
yngre ut æn originalen.
Henning. Og mit svar skal være at vi sætter begge to (drejer
staffeliet) sammen foran spejlet. Kom nu!
Karen (kommer). Så må De gå bort!
Henning. Jeg? Må jeg ikke få lov at se? Jeg, som dog står
i et slags forhold til en av dem der?–––––De er bare meget
yngre, frue, meget friskere!
Karen. Der går Birgit forbi!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
