Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Første handling - Ottende møte - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED
Hvær dag går Turman og skryter av hvad han har spist.....
Også jeg vil engang spise som en uavhængig mann!
Ane. Skal vi ingenting ha til middag? Det blir lite det—
for mig, så.
Tygesen. Ja, det blir ikke meget. Du har ret i det. Her har
du en krone. Så kjøper du dig middag, du også. Vi skal ha fri
idag, vi to! — Så du blir, du Ane?
Ane. Hvorfor skulde jeg ikke bli?
Tygesen. Udmærket! Hvorfor skulde du ikke det? Der har
du en krone til! Ane, vi skal nok greje det. Nu vil jeg — ja,
hvad vil jeg? Jeg kan gjøre alt jeg vil! Jeg vil gå ut. Det blir
så ikke noget av arbejde idag. Men desto mer imorgen! Uten
spor av uro; fra morgen til kvæll alene — og hele huset mit!
Gå ut, du også! Rigtig mor dig, Ane. Vi er fri, vi to! (Gar.)
ANNEN HANDLING
Samme rum. Høje rammer hvorpå karter er ophængt til begge sider. Trappen sees. De står så
at man kan komme frem mellem dem. Hele bunker av karter ligger opstablet til venstre side.
FØRSTE MØTE
Tygesen (inne fra sit rum). Er du der?
ANE (foran døren). Ja. (Døren åpnes så vidt at en arm kommer ut og tar noget Ane holder.)
Tygesen. Kaffen var nederdrægtig!
Ane. Ja, når den vænter fra 7 til 10, så—!
Tygesen. Du kunde ha laget ny, for pokker!
Ane. Ja, det vilde jeg jo. Men De ringte og ringte, så jeg
blev rent vetskræmt.
Tygesen (innenfra). Å — vås!
Turman (kommer nætop frem). Åsdan er det me’n, Ane?
Ane. Han har det visst bra. Han er nå sint nok, da.
Turman. Er han ænda ikke ståt op?
Ane. Jo, nu er’n så vidt. Han må sove om morningen, når
han ikke sover om natten. Han er rent skiplet.
Turman. Hvad mener du med det?
Ane. Ja, jeg er nå rædd’n, jeg. Han svæver om her på
filt-tøfler og kjænner på dørene. Ret som det er, står han bak mig i
kjøkkenet, uten at jeg har hørt ham. Han skræmmer mig, så
jeg slipper hvad jeg har i hænderne. Engang stod han i mit
kammers kl. 2 om natten! Han stod rigtig over mig. Siden har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
