Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Anden handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED 163
Helga. Du kan jo høre på mig at hun husket det.....Mors
skål, far!
TYGESEN. MorS Skål! (Han drikker; dækker sit ansigt.)
Helga. Men hvad er det, far?
Tygesen. Det er ingenting. Det skinner så i øjnene. Nu husker
også jeg det. For en dag, for en fryd! —Jeg hadde glæmt at
jeg skrøt så av Skandinaverne og Goterne. Jeg var ung dengang;
min tro, min fremtid, min kjærlighed også, var i det skryt! —
Og hjæmturen, du! Nej, hjæmturen! Den er det især som jeg
husker! Da blev hun min! Å, jeg visste hun vilde bli det, da
jeg tullet henne in i hennes skinnkåpe igjæn! — Så myk hun var,
du, så varm! Og så duftet hun av en egen essens; jeg hadde
sittet i den ved bordet . .. den var som av nyslåt hø ... jeg
hadde aldrig kjænt den før. Jeg stod og gav mig god tid med at
pakke henne in! Hun skulde bli min på hjæmturen! Ingen i
værden visste det; men jeg visste det! Og hun visste det! —
Gud, hvor hun var vakker!
Helga. Mor er vakker ænnu, hun.
Tygesen. Alle siger du ligner ikke på mor. Men du har dog
noget av mor, Helga, når du sitter så og ser. — Skål, Helga!
Din Skål! Takk! (De drikker; han bevæges igjæn.)
Helga. Nu tåler jeg slet ikke at drikke mere.
Tygesen. Ikke jeg heller. Men det styrter in på mig, det der!
I din nærhed blir jeg ung igjæn..... Vi sat, mor og jeg, på
dækket en måneskinskvæll over Middelhavet —
Helga. — over Middelhavet? —
Tygesen. — ikke længe efter! Vi giftet os straks og rejste; hun
var bare 16 år! En måneskinskvæll på Middelhavet, vi skulde
til Algier.
Helga. Gud, ja?
Tygesen. Alle stjærner oppe; det er over min fantasi i dette
øjeblik mest som et gammelt sagn, du! Ungdomsforælskelse er
ældre æn alle sagn; den har også skapt de fleste. Vi sat just og
talte om et sagn derifra, et av de allerskjønneste. Sagnet om Hero
og Leander. Det ligger stjærnestrødd over Sydeuropa som en slik
kvæll; det har samme blå grunn. Ungdomskjærligheden, det ene
menneskes dragning til det andre, har aldrig været tænkt i større
stil; aldrig hat herligere scene. To værdensdeler møttes der.
Kjæmpen svømmer fra den ene over til den andre, når frem,
men dør i den ælskedes armer, nætop som han når frem. For
en grænseløs overdåd i deres længsel! Romeo og Julie i
stjærne-skrift. — Dette sat vi og talte om; vi sat i vor egen første
kjærlig-hedsrus, og på rejse. På rejse til alt stort og skjønt i den gamle
værden, i de evige solriker. Til dette øjeblik kom intet følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
