Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 205
er! Og så kunde jeg ikke ta nogen av dem. — Men jeg har noget
annet til dig idag!
KLARA (som, mens han talte, har gjort tegn til søsteren). Har dll?
Sang. Også jeg skal forsøke at åpne bæger idag.
Klara. Kjære, hvad er det?
Sang. Ja, du tror nu ikke så slet om mig som at jeg kan
gjæmme på noget; men jeg kan!
Klara. Jeg har længe mærket at der var noget —?
Sang. Nej, har du virkelig? For sandelig har jeg tidd denne
gang. —Men når jeg ikke har været så forskrækket over din
sygdom som alle de andre, så har det hat sin grunn.
Klara. Men hvad er det?
Hanna. Ja, hvad er det? Hun blir så het.
Sang. Jeg skal skynde mig! — Jeg har hjulpet så mange og
kan ikke hjælpe henne, fordi jeg ikke kan rigtig be sammen med
henne, den gjænstridige! Og jeg får ingen magt i det, når de syke
ikke ber med *— at sige, når de kan be. Så skrev jeg til vore
barn at de skulde komme. Og igåraftes, da jeg fulgte dem så
tidlig op, da sa jeg dem hvorfor — at nu skulde de sove rigtig
godt ut og så hjælpe mig idag klokken syv og be ved mors seng!
Klara. Du kjære, du kjære!
Sang. Vi skal lægge en bønnekjæde omkring dig! En ved
føtterne, en ved hodet og jeg like foran! Så skal vi ikke avlate, før
du faller i søvn! Ikke før! Nej, ikke før! Og så skal vi gjænta
det, til du rejser dig og går iblant os! Ja, det skal vi.
Klara. Du kjære!
Hanna. Hvad sa barnene?
Sang. Ja, du skulde set dem! De blev så grepne. Jeg
forsikkrer dig, de blev så bleke som det laken. Og så så de på
hværandre. — Men da forstod jeg de måtte være alene.—Jeg ser det
bevæger dig også. Du lukker øjnene. Også du vil kanske nu
være alene? — Ja, vi får besøk nu. Stort besøk! Det gjæller at
forberede sig! — Hvad er klokken?
Hanna. Den er over syv.
Sang. Nej, det kan den ikke være; for så var de her. — Du
har glæmt at stille dit ur efter vor tid.
Hanna. Nej, jeg har ikke det.
Sang. Så har du ikke stillet det rigtig, min ven. Kan du tænke
dig, at voksne barn som skal be ved sin mors seng, forsover sig?
Hanna. Jeg skal gå op.
Sang. Nej, nej, nej! Disse siste øjeblik må de ha alene! Jeg
kjænner til det.
Hanna. De skal ikke høre mig. Jeg vil bare se in. (Hun går.)
Sang. Å, sagte, sagte!
Bjørnson: Samlede værker. V. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
