Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Sjette møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 OVER ÆVNE
Elias. Men hvad er så kristendom? Deres er det vel ikke?
Sang. Sæt det ikke er? Hvad ondt er der i det? Når de gjør
det som de forstår det?
Rakel. Er da kristendommen noget som bare én av millionen
kan nå, kjære far?
Elias. Skal alle de andre bli fuskere på den?
Sang. Hvad kaller du kristen?
Elias. Alene den kaller jeg kristen som av Jesus har lært
fullkommenhedens hemmelighed, og som stræver dit i alt.
Sang. Hvor jeg finner den forklaring ælskelig! Du har noget
av din mors fine sans. — Å, det var altid min store drøm at du
engang ... Nej, nej, nej! — jeg har lovet eder det, barn ... Og
jeg skal holde det. Du sa —? Det er sant: fortræffeligt! — Men,
min søn, kan ikke enhvær få lov til at forsøke at bli en kristen
uten derfor at kalles en fusker? Hvad? Er det ikke her at troen
skjøter på? Den enes fortjeneste på millioners skrøpelighed?
Elias. Der nævner du det! Når vi av alt vort hjærte stræver
— da er det troen skjøter på.
Sang. Nu ja —?
Elias. Således praktiserer bare et eneste menneske det — og
det er du. De andre ... Nej, vær ikke bange! Det er ikke for
at anklage at jeg siger det. Hvad ret har jeg til det? De andre
— enten slår de så meget av at de kan ta det med ro; det
passer dem at gjøre så; — eller de forsøker virkelig — og
forstræk-ker sig! Ja, det er ordet.
Rakel. Ja, det er ordet. — Og da var det, kjære far, at jeg sa
til Elias: Men passer disse idealer så lite til menneskenes kår og
ævner ænnu idag, så kan de vel ikke være fra den alvidende.
Sang. Var det du som sa det?–––––
Elias. Rakels tvil kunde vi ikke mere bli kvit. Og så gav vi
os til at søke. Vi fulgte disse idealer bakover i historien — og
kom forbi vor tidsregning.
Rakel. De er — allesammen — meget ældre æn
kristendommen, far?
Sang. Jeg vet det, barn.
Elias. De er forkynt længe før av sværmere ...
Sang. ... av østerlandske og græske sværmere i en fortvilet
tid; en tid hvori de beste bare stundet bort, mot et fornyelsens
land — bort, bort! Jeg kjænner dette, mine barn. — Så det var
her I stupte? Herregud! — Som om fornyelsens land, tusenårsriket
ikke var likeså sant, fordi om det er en gammel, umådelig
gammel østerlandsk drøm? — Har det latt vænte på sig så længe at
svake sjæle begynner at kalle det en umulig drøm — og de krav
som fører, dit umulige idealer ... hvad viser det? — Intet om læren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
