Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 OVER ÆVNE
påfund av sig selv, og vi tør tilstå sanheden! — Hvad er der igjæn
av kristendommen, hvis kirken nu har tapt underet?
Elias (kommer utenfra). Unskyll! — Her er en som ønsker at se min
mOr. Det er den gamle præSteenken. (Alle rejser sig. Da ser de i døren
præste-enken og Ågot. Elias åpner den dør som fører in til højre, og går selv in. Præsferne har tat sine
stoler og drat sig ærbødig tilbake.)
PRÆSTEENKEN (som har nådd over tærskelen). Slip mig nU, ÅgOt! –- Nu VÜ
jeg være alene. — Alene. — For her hvor Herren har været —
her er hellig grunn. — Her er hellig grunn. — Her er det ansigt
til ansigt. — Og da er det best at være alene. (Hun står nu så at hun kan
se in. Da nejer hun. Så rækker hun begge sine hænder i vejret under stor henførelse. Så ser hun
atter in, nejer. vænder sig og går.) Hun var hvit. — Skinnende hvit. —Jeg
kunde tænke det. — Skinnende hvit. — Og sov som et barn. —
Nu har jeg set det. — Slikt lyser op. — Å hvor det lyser op! —
Takk fordi du lot mig være alene.
Ågot. Men var du alene?
Præsteenken. Ganske alene. — Ingen uten jeg. — Hun var
Skinnende hvit. (De er utenfor.)
Elias (kommer nu in fra højre). Begge dører er atter lukket. Og nu
Skal jeg lukke denne. (Han går. Præsterne står fremdeles stille.)
Krøjer. I talte ikke til henne?
Bispen. Nej.
Krøjer. Der er et solstrejf over alles ansigter. —Jeg skal sige
hvorfor: — de mennesker underet har strålet pa, gir gjænskin.
–– La OS tale Om dette! (Man samler sig og sætter sig igjæn.)
Jensen. Får jeg gjøre et spørsmål?–––-Holder De ikke om-
vændelsen for et mirakel?
Krøjer. Det vi kaller omvændelsens mirakel, kan eftergåes
psykologisk, steg for steg; altså er det intet mirakel. Det har sit
tilsvarende i andre store religioner og i den rent moralske
omvændelse, skjønt den er stille. Men en kristendom som hviler på
miraklet, og i tidens længde har tapt kraften til mirakel — hvad
er den? Moralske forskrifter.
Falk. Det særegne for kristendommen er ikke miraklet; men
troen på opstandelsen.
Krøjer. Som alle de store religioner har? Som alle
mennesker med religiøs følelse har?
Bispen. Hvad mener De da med kristendom?
Krøjer. For mig er kristendommen uændelig mere æn en
moralforskrift. Slike har vi både utførligere og finere andre steder
æn i det Nye Testamente. For mig er den uændelig mere æn
ævnen til hengivelse; hvis ikke, da kom meget på rang med den.
— Enten er kristendommen et liv i Gud ut over værden og alle
dens forskrifter; eller den er ikke. Enten er den mere æn hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
