Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Anden handling - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 227
FEMTE MØTE
RAKEL (høres innenfra angstfull rope). EÜSS ! (Hun kommer styrtende fra højre bent mot
vinduet, som hun åpner, idet hun av al sin magt roper:) EHciS! (Derpå kaster hun sig bakover
og vilde være fallt, hvis ikke Krøjer hadde tat imot henne. Hun brister i gråt, men rejser sig
straks forfærdet, peker in:) Der! Der! Hun er ikke længer alene! — Se
QOg –– Se! (Alle har rejst sig. Elias er i det samme synlig i svalen. Rakel river sig straks løs
og iler mot ham:) Mor! Mur!
Elias. Har hun rejst sig?
Rakel. Ja, ja!
Elias. Og går?
Rakel. Ja! Men hun er ikke alene!
Elias. Dette må høres!
Rakel. Ikke in til far!
Elias. Nej, op på taket, op i klokketårnet, ringe det ut til
hele værden! (Avsted.)
Rakel. Men du har ingen stige? (Får intet svar; angst:) Men der er
ingen stige!
KRØJER (med en håndbevægelse, sagte:) HySS!
BlSPEN (hviskende). Å, hør! (Alle hører fra kirken:)
Halleluja, halleluja!
Halleluja, halleluja!
ALLE (faller på knæ, idet de hvisker:) Han Vet det! Han Vet det! (Da kommer
Klara langsomt gående i sit hvite lin. Øjnene er fæstet på kirken; hun stanser og rækker hænderne
ut mot sangen.)
ALLE PRÆSTERNE (svarer i sagte kor:)
Halleluja, halleluja!
Halleluja, halleluja!
RAKEL (i svalen). NU Står far i døren. (Vi hører ham nu synge stærkt og klart:)
Halleluja, halleluja!
Halleluja, halleluja!
(Da faller kirkeklokken og alt folket in med. Der er slik jublende styrke at det høres som sang tusener.
Og det stiger, fordi folket fra lundene iler til. Det er en stund som om disse ^halleluja“ løfter huset.
— Sang blir synlig i døren; aftensolen står på hans åsyn. Alle rejser sig, alle viger. Han rækker begge
armer ut mot Klara, som står midt i rummet. Hun rækker sine ut igjæn; han går frem og omslutter
henne. Sangen bruser om dem. Stuen er full av folk; svalen likeså; de står over hværandre; nogen
står i vinduet. Da glir hun langsomt ned ad hans skulder. Sangen stanser; alene kirkeklokken går.
Hun gjør en anstrængelse for at samle sig og rejse sig. Den lykkes halvt, idet hun løfter hodet
og ser på ham.)
Klara. Du skinte ... da du kom ... min ælskede! (Hennes hode
synker atter, armene faller, hele kroppen gir efter.)
oANG (står og holder henne, idet han lægger hånden på hennes hjærte; bøjer sig så over
henne, forundret. Ser op mot det høje, idet han barnlig siger:) Men dette Var ikke
meningen ––? (Han bøjer det ene knæ og lægger hennes hode på det; undersøker; lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
