Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 235
Otto Herre. Ha! De deroppe! De vet, de vet hvorfor de vil
forby os denne gudedrøm.
Markmusen. Dere drikker op hejle fortenesta for flejre daer.
Otto Herre. Drik med, din orm!
Skinnfællen (sagte). Nej, vet du ka eg har tænkt så tit på i denne
tia? (Nærmere.) Ko’for skulle ikkje vi passe på e stormnat å tænde
fyr på hejle storbyen? Tænde fyr på!
Otto Herre. Bah! Da reddet jo pakket sig ut på marken. — Nej
— (hemmelighedsfull) her går gamle mineganger inunder byen! Fråden
tid de førte elven væk som gik her. Her vi nu står. Vi bor i
det gamle elvelejet. Hele Helvede er intet annet æn det fordums
elvelejet. Disse gamle minegangene som begynner bakom husene
her og går inover på begge sider, de skulde finnes! Skulde fylles
av krudt, av dynamit og andre eksplosive æmner! Og så elektrisk
ledning ned i det! Ha, ha, ha! For en skidden, stinkende
involds-åbenbaring!
SKINNFÆLLEN. Hurra! Faen Stejke! (Hun triver buttelen fra Markmusen og tar
en dyp slurk.)
Markmusen. Men så sprang vel vi også med, da?
Skinnfællen (idet hun gir Herre butteien). Går vi med?!
OTTO HERRE (drikker og ser ophøjet på henne, idet han lar Markmusen få buttelen).
Hvad skjønnere lod kunde gis?.....Når jeg stundom har tænkt
mig Otto Berg Herres ændeligt, har jeg tænkt det således.
Sammen med tusener gjænnem udødeligheden morgenrøde port. På
min kommando, likesom slaverne på sin østerlandske herres,
skiftet de dragt og fulgte i fæstoptog. Efter et liv med store til—
bøjeligheder, men fullt av byrder og savn og ofte miskjænnelse,
ændelig at nå sin bestemmelse! I dødsøjeblikket! En sådan
tron-bestigelse! Se sit navn over sig i solgull, læst av alværden. Selv
sittende i en sedia curulis, bygd av millionærernes bøjde
nakke-ben. Aha, aha — føtterne på deres pengesækker! Og
menneskehedens forbannelser og beundring om sig som et orkesters brus.
Som hyldningens hav ... aha!
KVINNERØSTEN (fra før oppe til højre). No kjem dom atte!
Markmusen (rædd). Kvan kjøm?
Skinnfællen (samtidig). Kem?
Otto Herre (samtidig). Hvem kommer?
Kvinnerøsten. Likfølget, vet e’. Ja, dom e’ deroppe ænda.
Skinnfællen. Å — så har det god tid.
Markmusen (sagte). Men dissane herre min’ganga’n ... ja, d’er
mange som har tala om døm. Men de ska’ væra oframkomli?
Otto Herre. Se der er det! Se der er det!
Markmusen. Somme fulle av vatten og andre av anna.
Skinnfællen. Ja, det har eg og hørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
