Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Første handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 241
mange vil frygte den Gud som således hånes. La dem illuminere!
De som har tat solen fra dere! (Mumien.)— I vet vei, at alt det der
fører smitte, trives best der solen aldrig kommer? Solen dræper
mikroberne, legemets og sjælens; solen gjør stærk og opfinsom, solen
er selskap, solen gir tro! De rike deroppe vet det altsammen, like fra
skolen vet de det, og ænda har de latt dere leve her! De har latt dere
leve her, som utøj og smitte lever med, og barna blir bleke og
tankerne skumle; både klær og sinn tar mugg. Præster og kirker
har de, bønner og salmer har de, og en smule velgjørenhed har
de også; men de har ingen Gud. (Bevægelse.) — Kan der væntes til de
får en? Slægt efter slægt i elendighed og synd — hvad hændte
her for tre dager siden? Hvem ringte det for idag—? Og vi spør
om der kan væntes? Nogen arbejderhjæm hist og her — retter
det på disse de tuseners savn? Hvad spår at her snart blir
bedre? Deres ungdom? Hør på hvad denne ungdom selv svarer:
,,Vi vil more os!a Deres bøker? Ungdommen og bøkerne er
tilsammen fremtiden. Hvad siger bøkerne? Akkurat det samme som
ungdommen: „Mor dere! Livets lys og lyst, farverne og glæden
er mine,“ siger ungdommen og deres bøker. — De har ret! Det
er altsammen deres! Ingen lov forbyr at ta livets sol og lyst fra
småfolk; de som har solen, de har også gjort loven. — Men så er
spørsmålet da om vi kunde kravle os op så langt at vi blev med
at skrive en annen lov. (tordnende hurraer.) — Det behøves bare, at et
slægtled ændelig tar det store taket som skal løfte alle de
følgende slægtled op i solens vederkvægende liv.
Almindelig. Ja, ja?
Bratt. Men det ene slægtled har skubbet det fra sig over på
det andre. Intil vi nu har tat offrene på os, og pinen like til
dødens. Her var nylig en som bukket under. Men vet dere at
hun ikke er død forgjæves? Hennes fortvilelse har skræmt
sam-vittighederne! Aldrig har gaverne til strejken flytt in som igår og
idag! Flere har git store summer — en alene gav idag 2000! (stor
jubel.)
Blind-Anders (vekt). Nej Herregud!
Bratt. Skal vi huske henne i hennes angst og pine? Som den
jammer vi vil ha slut på! Som nødskriket fra de undergangne
slægter? En fortvilelsens bøn om redning.
Almindelig. Ja, ja. (Bevægelse.)
Bratt. Og la os så alle øve os i offer! Jeg nøjer mig nu med
det halve av det jeg ellers lever av. Ingen vet hvor længe vi skal
prøves. Jeg har fåt mange til at gjøre det samme. De siger som
jeg at de kjænner det som en invielse! Som jeg står her, har jeg
hænderne fulle av ild og elektriske stik i min krop. Min følelse
er finere, min ævne højere, hentonende i min offertrang... Øv dere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
