- Project Runeberg -  Samlede værker / Femte bind /
257

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Anden handling - Tredje møte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVER ÆVNE 257

Rakel. Naturligvis med dere! — Med dere!

Credo. Han forbyr os at komme til dig!

Spera. Det nytter ham ikke!

Rakel. Værre æn det. Han vil sende dere bort! Fra mig!

Begge. Han vil sende os bort?

Rakel (bevæget). For ikke at ha omgang med mig. (De omslutter henne.)

Credo. Det skal ikke lykkes!

Spera. Ib det lyder vi ham aldrig!

Credo. Å, at vi ænnu ikke har lært at flyve!

Spera. Om han forbyr os at bruke posten, sender vi duer. Og
holder dagbok for dig.

Rakel. Ja, ja!

Credo. Og du som har råd til det, du kommer ofte til os?
Ikke sant?

Rakel. Om jeg kommer—? Ja, hvor I så er! (De omslutter
hinannen.)

Credo. Jeg vil opfinne noget som gir vore røster tydeligere æn
mikrofonen ænnu gjør. Den gir ikke røsten, men en farveskygge
av den. Jeg har studert det; jeg tror jeg vet hvori det stikker.—
Og da skal du høre os tale i dit rum, Rakel! Du skal føle os
tilstede, Rakel, Rakel!

Rakel. Og I skal få telegrambud og brev fra mig hvær dag?
Det skal I.

Credo. Til han forstår det er unyttigt at skille os!

Spera. Og kanske lar os komme sammen igjæn? Hvad?

Rakel. Det er noget nyt og dejligt kommet in i mit liv med
dere. —Jeg kan ikke mere unvære dere.

Begge. Og vi ikke dig.

Credo. Du er den eneste vi kan gå til med alt vort.

Spera. Vet du hvorfor vi nu er her?

Rakel. Nej.

Spera. Credos leketøj —

Rakel. Flyr det?

Spera. Ja, nu flyr det rundt hele værelset, højt under taket.

Credo. Nu er det funnet!

Spera. Jeg forsikkrer dig: rundt, rundt, rundt uten at støte.

Credo. Styringen er funnet, ser du, funnet!

Rakel. Men er ikke dette noget aldeles nyt?

Credo. Det er noget i det som skal vokse. Vænt bare!

Rakel. Alt^å nu gjør du ringen det bevæger sig i, så stor og
så liten du vil?

Credo. Nøjagtig.

Spera. Han bare behøver at stille det.

Rakel. Kan jeg ikke få se det?

OVER ÆVNE 259

Elias. Kanske det er derfor jeg har været så hjæmsyk som
aldrig før. Ikke engang mens far og mor levde, og vi to var i
byen.

Rakel. Det er fordi du ikke har det godt. — Si mig, Elias: —
tror du på streiken?

Elias (ser først På henne). Tror du —?

RAKEL (rister på hodet).

Elias (gjør det samme). Det blir det forfærdeligste nederlag nogen
har hørt tale om. Maren Haug var fremsynt Å — flere æn hun
vil ikke overleve det!

Rakel. Hvad du lider, Elias! Jeg kan se det på dig.

Elias. De oppe i storbyen, Rakel, har en annen samvittighed
æn vi. Der skal andre ting til for at vække den.

Rakel. Ser også Bratt det?

ELIAS (rister på hodet).

Rakel. Fra hvad tid så du det?

Elias. Fra jeg ikke kom til nogen av dere, ikke til dig og ikke
til ham.

Rakel (bekymret). Ikke til Bratt heller—?

Elias. Jeg har først talt med ham idag.

Rakel. Om det?

Elias. Nej —. — Men ikke dette nu! La mig få en liten stund
pa alt det gamle, Rakel?

Rakel. Å, det forstår jeg så godt.

Elias. Sæt dig! Jeg vil sitte hos dig. La os tale om gammelt
og kjært. Jeg er hjæmsyk, har jeg sagt.

Rakel. Elias, skal vi rejse ditop? Ta en tur hjæmover? Se
igjæn vor barndom, du? Fjorden, de bratte nakne fjællvæggene,
de bleke nætterne, præstegården med den lange stranden? Og
kirken? Der må være grodd græs over skreden nu. Og over
mere. For en rejse det måtte bli! Vemodig, men trofast og stor
vilde naturen møte os. Og minner! Rene, høje som far og mor.
Elias, vi gjør en tur hjæm — nu du er ledig — ? Og så
overanstrængt? Elias?

Elias. — Ledig er jeg ikke, Rakel.

Rakel. Jeg kaller det ledig at du intet kan utrette.

Elias. D e t er ikke ganske sikkert.

Rakel. Hjælpe dem med penger, ja; — men det kan du
likegodt gjænnem Bratt. Å, Elias — la os rejse!

Elias. Du siger noget, Rakel.

Rakel. Det vil helbrede dig!

Elias. Jeg skal svare dig imorgen.

Rakel. Om vi fik se igjæn alle lekeplasserne vore, du?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/5/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free