Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Tredje handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 271
Den høje tenor. Nævn ikke kapitalen? (Brøi av latter.)
Johan Sverd. Hr. ordstyrer! Vil De ikke få dette
sinnsforvir-rende rop stanset?
HOLGER (ænser det ikke. Latter, bravorop).
Johan Sverd. Jeg konstaterer* at her ikke er talefrihed! Jeg
konstaterer at hverken ordstyrer eller forsamling tilsteder
talefrihed! (Hør! Latter.)
Johan Sverd. Jeg ante det på forhånd, og derfor tok jeg hur-
tigSkriver med. (Her rejser sig en storm.)
Almindelig. Det er ikke tillatt! Forhandlingen er hemmelig.
Her må intet refereres!
Johan Sverd. Når forhandlingsfriheden krænkes, må
offentlig-heden påkalles! (Roper.) Jeg har også mikrofon med! (Går leende ned med
sin mappe under armen.)
Almindelig. Mefisto! Taskenspiller! Det væntet vi av Dem!
Og De taler om frihed!
HOLGER (overdøvende). Hr. Ketil har Ordet! (Almindelig bravo og håndklap.)
KETIL (som står långt bak, siger til Johan Sverd, der er ved at forlate forsamlingen, fulgt av
to mænn, den ene med en kasse). Cjår De?
Johan Sverd (lystig). Ja.
Ketil. Men jeg skulde just svare Dem.
Johan Sverd. Her er visst nok tilbake som vil ha moro av
det. (Hilser og går. Mange ler.)
Ketil (stiger op). Vi har nylig hørt hvor forskrækkelig farligt det
er, hvis vi gjør det som arbejderne længst har gjort.
Flere. Hør, hør!
Ketil. At vi intet initiativ turde ta overfor arbejderne, det visste
vi længst. Men at vi heller ikke tør gjøre noget som de har gjort
først, det er nyt. (Munterhed.) — For os er det bare at lystre arbejderne.
Alt det annet er farligt. Altså lægge på lønna for dem — så de
kan få mere at drikke op. (Latter og hør, høro—Jeg vil nu ikke engang
ulejlige dere med at nævne at arbejderne bør ha andel i
fortjenesten — især når der ingen er. (stor munterhed.) — Derav følger
naturligvis at vi må ta dem med op i styret. Da vil bankerne bli
svært villige til at gi os kredit. (Munterhed.) Nætop nu som
konkurrencen er blet skarpere æn nogensinne før, bør vi gi både
fortjenesten og styret fra os, da vil det gå godt. (Næsten jubei.) — Hvad vil
også formue på enkelte hænder sige uten trældom for de andre?
Nej, formue på ingen hænder og fattigdom på alle, det er idealet.
(ustanselig jubei.) Frihed kan ikke bestå sammen med pengemagt.
Fattigdom og frihed, det er idealet, (jubei om igjæn.) — Hr. Anker, som er
en gudfrygtig mann, talte rystende om rigdommens laster, d. v. s.
om deres laster som selv er rike, eller som vænter at bli det.
Det var dovenskap, det var ødselhed, det var vellevnet og ut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
