- Project Runeberg -  Samlede værker / Femte bind /
272

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Tredje handling - Første møte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272 OVER ÆVNE

svævelse, det var herskesyke, rå foragt for andre. Dette var de
laster som almindelig fulgte rigdommen. Nej, da takke mig til
arbejdernes laster! For dersom vi tør tænke så simpelt, så har
vel også de sine? Urenslighed, likesælhed, trællesinn, misunnelse,
drik, tyveri, slagsmål, ofte mord. Og nutildags, siden anarkismen
har slåt sig på dem, også massemord. Jeg kan ikke sige jeg
sværmer for nogen av disse laster, hverken for vore eller for de
andres. Men er det engang så at begge har sine, hvorfor da
bare nævne deres som følger med rigdommen? Er det fordi
arbejdernes er så meget grommere? (Latter ogbifaii.) Eller tror virkelig
hr. Anker, som er en gudfrygtig mann, disse deres laster er ting
som går bort ved at arbejderne får andel i fortjenesten? At
an-delsarbejde er omvændelse fra synd? For dem og for os? (stort
bifaiu —Jeg finner slik tale — unskyll ordet! — jeg finner den
svak-hodet. (Latter.) Som al denne moralske passiar, hvær gang vi skal
gjøre noget ordentlig, noget som forslår. Efter mit skjøn er det
nætop moralen som er i vejen, (stor latter.) Faren som her tales så
meget om, det er at hvær gang blir vi så skrækkelig moralske.
(ja, ja, ja! stort bifaii.) Det hindrer os i at forsvare det bestående,
samfundet, fædrelandet, som vi har det og skal gi det til vore barn,
forsvare det, så det kjænnes og huskes, at her er noget
de ikke får kluddre med. Før blir her nemlig ikke fred. (Går

ned under Ovationer. Man har rejst sig, der samtales livlig.)

Holger (da det stilner av). Så har — hr. Anker begjært ordet igjæn.

En. Nej, skal vi ænnu ha mer Anker?

Mange. Ikke mer Anker!

En annen. Vi har fåt nok av det anker! datter.)

En tredje. Heller litt av et annet!

En fjærde. Nej, ikke mer av noget! Avstemning!

Flere. Avstemning!

Anker (som er steget op). Å nej, I får nok smake litt av mit anker
først! (Latter.) Den vin I nylig fik, syntes mig lovlig tynn — skjønt
den skummet svært. I vore dager kan vi, som kjænt, også få
vand til at skumme. (Å-håi-Fiere går ut i haivhøj samtale.) — Den nye tid, den
nye tilstand som kommer (enten vi vil eller ej!), er nætop at
hverken skal der være stor rigdom eller stor fattigdom; for der
er noget mellem disse to, og det er hvad som skal komme.
Efterhvært som det nåes, faller også de laster væk som følger
rigdom og armod. Dette var det vi skulde inse i tide, så slap vi
for de idelige og forfærdelige sammenstøt. En foregående taler
har sagt at der må være noget i vejen med os, siden vi så
Sjælden tar fat med det rette grep. Han mente der var noget over
ævne i os. Ja, det mener jeg også — hvad det så kommer av.
For mig er de ville krigsbyrder, de forfærdelige statsbudgetter, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/5/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free