Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 OVER ÆVNE
ANKER (lægger sig pa knæ til venstre. Og i bøn).
HOLGER (går frem og tilbake. Ser i forbigående tjeneren). Hatl er død, hatl der,
nil. (De tier alle en stund.)
Ketil. Ja, d’er vel ikke råd for at komme fra dette?
HOLGER (åndsfraværende og uten at stanse). Umuligt.
Ketil. Nej, jeg tænkte nok også, når disse blokkene tok på at
røre på sig ... Ja, nu sætter jeg mig her, jeg; og rokker mig
ikke mere. Så får komme hvad vil.
Anker (vænder hodet mot ham). Vær ikke stor på det, nå! Kjære, kjære,
kom og be for Deres sjæl!
Ketil. Nejmæn om jeg tror det nytter. Sjæla er nå som hu’
er, hu’. Hu’ retter sig ikke så snøggt. Er der en som skal ta
imot a — nåja, så lar’n sig ikke narre av de par ord jeg nå kan
S1. (Den skoggrende latter høres over dem. Straks efter støjen og skrikene av alle de forfølgende
— også ovenover.)
HOLGER (har stanset og lydd. Går nu langsomt hen til Ketil). Og for det fejge
pak der —!
Ketil. Ja, de er ikke mye værdt.
Holger. Nej, det har jeg altid visst. Men så længe de lot
sig kommandere —. Hvad?
Ketil. Det var de bra til. Mye bra. Men når de blir rædde —
Holger. — så løper de som piskede bikkjer. Det ser jeg nu.
Ketil. Ja, her må annet til.
Holger (om im). Jeg skulde ha hat lyst til at leve med en stund
ænnu!
Anker (vænder ansigtet mot dem fra sin bøn). Å, la os be for barna vore!
De vil få det så vondt nå straks. Å, la os be at Gud må trøste
dem, og at der ikke må bli så meget ondt i deres tid som det
har Været i VOr. Å, la OS be Om det! (Nu høres den skoggrende latter på venstre
side, ikke langt borte. Straks efter også derfra støjen og hylet av de forfølgende, nærmere og
nærmere, så in fra venstre mot højre hele skaren i villt sprang. Blom gående.)
Holger (står og ser dit de forsvandt). Enten det ene pakket eller det
andre ...
Ketil. Nei, her må komme no’en stærke mænn.
Holger. Én er nok. Og han kommer!
Anker. Skynd dere nå og be med mig! Å, be med mig at Gud
hjælper de gode, så de lyser for dem som har det vondt. Gud
bevare fædrelandet! Gud –– (Et dumpt underjordisk drøn høres og hundredes korte
nødrop. Ketil løftes højt med sætet han sitter i, og forsvinder. Holger kastes overænde og er borte.
En damp av støv næsten straks skjuler dem. Anker såvidt skimtes, det ser ut som går han in i
væggen. Men like til det siste høres:)
Anker. Gud bevare fædrelandet! Gud bevare —!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
