Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAUL LANGE OG TORA PARSBERG 313
Tora Parsberg (avbryter). — Min kjære ven, det er helt Dem
selv! Jeg har uret. De må også få være Dem selv! De vil
gjæmme Dem væk, og jeg vil ha frisprog.
Paul Lange. Må jeg få lov at fullføre min sætning fra før —?
Tora Parsberg der). De har næppe fullført en eneste sætning,
siden jeg kom!
Paul Lange. Det var kanske ikke min skyll alene?
Tora Parsberg. Kanske! — Og nu får De ikke fullføre denne
heller! De skriver og spør om jeg vil dele Deres liv som fri
mann? Leve med Dem for reformatoriske planer, som De vet
jeg ælsker?
Paul Lange. Sådan er det.
Tora Parsberg. Oversat fra Deres sprog i mit, siger De til
mig: Jeg gjør nu et meget vovsomt sprang bort fra politikken —
og ut i det uvisse. Menneskene kan bli træt av slikt. Menneskene
kan glæmme at kalle på mig den tredje gang. — Tænkte De ikke
omtrent så?
Paul Lange. Fullkommen rigtig.
Tora Parsberg. Derfor sa De Dem selv: Om den snille Tora
Parsberg nu vilde slå følge, så vi gjorde det sprang sammen?
Paul Lange. Men, frøken —? (springer op.)
Tora Parsberg (uten at stanses). Så vilde kanske spranget ut i det
uvisse ikke være så uvisst ænda. Og ferietiden blev meget
morsommere.
Paul Lange (bnr stående). Dette er at ta al poesi av det.
Tora Parsberg. Ja, den poesi som lever av det halvdunkle.
Av halvdunkel moral og halvdunkel intelligens. Den er ikke
Deres og ikke min. Nej, klar helt ned i dybderne! Det har også
sin poesi, og den er større. (Rejser sig.) Tross alt, og over alt annet,
er De politiker, Paul Lange. De regner med virkeligheden. Og
regner rigtig. (Ler.) Selv i det stykke med statsministeren og
eks-cellencen regner De rigtig. Jeg bryr mig meget om at De ærer
mig.
Paul Lange. Frøken!
Tora Parsberg. Jeg har rejst mig bare for at hænte Dem ned
til mig igjæn. Kom nU, Så Sætter Vi OS! (Hun drar hans stol nærmere til. De
sætter sig.) — Så er vi gode venner igjæn, ikke sant?
Paul Lange. Om vi er?!
Tora Parberg. Vi har jo været det, fra vi var unge.
Paul Lange. Fra vi var unge? Desværre, De er adskillig
yngre æn jeg. Og De er ung ænnu, mens jeg —. Jeg kom så
sent til.
Tora Parsberg. Dengang jeg var ung —
Paul Lange. — Helt ung! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
