Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 PAUL LANGE OG TORA PARSBERG
Paul Lange. Jeg forstår dig, jeg takker dig! Jeg rejser mit
hode som fri mann. Jeg står foran dig klar, øje til øje. Jeg
trodde ikke jeg skulde stå sådan foran nogen. Fra nu av lægger
jeg hånden på plogen der furen skal gå, og ser frem, bare bent
frem! (Det banker sagte på døren.)
PAUL LANGE Og TORA PARSBERG (fra hværandre. Paul Lange har ondt for at samle
sig. Det banker sagte igjæn. Tora Parsberg peker mot døren, Paul Lange går op mot den. Vænder
raskt om:) Først ænnu én gang ... la mig føle dig! Dette kommer
aldrig ig]i£n! (De omfavnes uten at kysses. Han går op mot døren, som han åpner forsigtig,
det er Kristian Østlie. Paul Lange slipper ham in. Man ser på Østlie at han føier han kommer
ubelejlig.)
Paul Lange (im barsk). Hvad er det? Her kan ingen komme in.
Kristian Østlie. Jeg ber meget om unskyllning. Men jeg trodde
ikke at kunne . . . (Nærmere, som vilde han ikke la det høres hvad han har at sige.)
Paul Lange. Si det kun højt!
Kristian Østlie (dæmpet). Det er kammerherren, som ber mig
uopholdelig mælde at han er overbringer av et egenhændigt brev fra
hans majestæt kongen.
Tora Parsberg (dæmpet). Så forsvinder jeg! (vn gå in i værelset hun kom fra.)
Det er Sant! (Vænder for at ta med sit tøj. Kristian Østlie iler til.)
Paul Lange. Nej, nej! — Værs’go, Østlie, og før kammerherren
ditin. Be ham vænte.
Kristian Østlie. Ja, Deres ekscellence. (ut.)
Tora Parsberg (dæmpet). Må jeg ikke gå?
Paul Lange (likeså). Nej!
Tora Parsberg. Hvad kan det være kongen vil dig? — Du går
jo ut av regjeringen?
Paul Lange. Ja. — Men kongen byr mig gesantskapsposten i
London.
Tora Parsberg. Er det sant? — Å, ta den! Så forsvinder vi!
I Londonertåken!
Paul Lange. Siger du —?
Tora Parsberg. Ja! Det store værdenscentrum, du! Og vor
lille lykke skjult i den. Å, ta mot!
Paul Lange. Du vil det — ?
Tora Parsberg. Det dejligste jeg kunde tænke mig! Og det
kom nætop nu! For et varsel! (ser På Paui Lange.) Har han sat noget
vilkår?
Paul Lange. Du gjætter alt! Tænk for fremtiden at leve
sammen med en som —!
Tora Parsberg. Du skal forsvare den gamle på mandag?
Paul Lange. Det også gjætter du—?!
Tora Parsberg. Det ligger jo i situationen. (Hun går tu sit tøj.)
Paul Lange. Hvad siger du til det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
