Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 PAUL LANGE OG TORA PARSBERG
fred. De skulde slutte med bakvaskelsen. —Ja, jeg drømte det!
Lysene og musikken bedrog mig, og du sat ved siden av. Du
gav mig det. — Men ikke før hvisket du til mig: „Skal vi så
ikke deklarere vor forlovelse?“.....ja, da — da blev det mørkt,
stillt! En angst drog gjænnem salen, vinket musikken av, blåste
lysene ut, hvisket: Ti! Bare ett stod igjæn: Øjnene! Hvorhen jeg
så: Øjne, øjne, misunnelige, spottesyke, hoverende øjne!
Villdyr-øjne, katteøjne, ormeøjne, alle spillte de i grusom lyst mot os to!
De væntet alle på det du foreslog! Nætop på det! For så at falle
over os begge.–––-Du trodde jeg ikke hørte for larmens skyll.
Du spurte op igjæn. Hvor var du dejlig! Du så på mig og
trodde. Det var det skjønneste jeg har set. Og skal se. — Men
angsten blev større! Jeg tænkte ikke. Den var dypere æn alt
jeg kunde tænke. Et „Nej!a brøt sig frem i mig med samme magt
som et menneskes bevægelser i livsfare.
Tora Parsberg. Du hvisket det bare.
Paul Lange. Det voldte samtidig en så ulidelig smærte, (overvældes.)
Tora Parsberg. Å, hør nu også på mig! Hør på mig!
Paul Lange (fortvilet). Du forstår mig altså ikke ænnu?! At denne
angst er stærkere æn mig, stærkere æn dig. Mot den nytter ingen
ord. Kjære, forstå det dog at den kan dræpe ned for os, hvad
vi så finner på. Siden igår har den herredømmet. Fallet var for
stort. Jeg er ikke længer til at redde in.
Tora Parsberg. Du er syk! Du er syk! Du er forbyttet for
mig!
Paul Lange. Siden igår, ja! Alt har en grænse. Også hvad et
menneske kan forlise og dog leve — jeg vil sige: tåle! Tåle! Hvad
vi kan forlise og dog tåle. Min motstandskraft — om jeg ænnu
har nogen! — den blir svakere ved den hjælp du byr! Svakere!
Du må da tro det, siden du selv så det igår. Det bare forfærder
mig ænnu mere. Jeg siger det rent ut. For nu må intet skjules.
Du skal regne med dette. At overhøre det fører in i en ænnu
større ulykke, mer æn nogen av os kan bære. A, Gud hjælpe
os begge!
TORA PARSBERG (kaster sig til den ene side i sofaen, idet hun brister i gråt, som går
over til hulk, til den sårest mulige, og vil ikke stanse).
Paul Lange (faiieri den største forfærdelse, iier til). Jeg sa dig det! Det blev
fOr meget fOr dig! Jeg Sa dig det! (Han sætter sig bak henne og vil rejse henne
til sig. Men hun vil ikke. Da kaster han sig på knæ foran henne, løfter hennes hode op, som hun
lægger ned på hans ene skulder for senere at skifte over til den andre, hele tiden hulkende )
— I barmhjærtighedens navn, tilgi mig! At jeg tænkte bare på min
egen,lidelse og ikke på din! — At se dig lide, det er dog værre
ænnu! Det hadde jeg igjæn at lære! (Har fåt henne til sæte, knæler hos henne.)
Hør mig dog! Se på mig! Å, jeg skulde ha hørt på dig, da du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
